10 svar vi leder efter i 7. spillerunde

0
LAS VEGAS, NV - FEBRUARY 11: Kansas City Chiefs quarterback Patrick Mahomes (15) sheds off the sack attempt of San Francisco 49ers defensive end Nick Bosa (97) during Super Bowl LVIII between the Kansas City Chiefs and the San Francisco 49ers on Sunday February 11, 2024 at Allegiant Stadium in Las Vegas, NV. (Photo by Nick Tre. Smith/Icon Sportswire)

Gul Klud sætter fokus på 10 spørgsmål, som vi leder efter svar på i 7. spillerunde af 2024-sæsonen.

1. Får vi mere drama i Chiefs – 49ers føljetonen?

Rundens største opgør er en gentagelse af seneste sæsons Super Bowl. Selv om der er meget historie delt mellem 49ers og Chiefs, så har de faktisk kun mødt hinanden tre gange tidligere i dette årti inden kampen på søndag. Sidste sæsons AFC og NFC-mestre har duelleret to gange i Super Bowl og kun en enkelt gang i grundspillet, men alle de tre tidligere opgør har budt på en masse drama og karrieredefinerende momenter. 

2023-sæsonens Super Bowl endte i forlænget spilletid og var en drabelig tæt affære, mens Super Bowl i 2019-sæsonen længe lignede en triumf for San Francisco, inden Kansas City sammensatte et historisk godt fjerde quarter. Selv kampen i 2022, som Chiefs vandt overbevisende, så unge Brock Purdy sine første kast i en grundspilskamp i NFL.

Denne rundes opgør bliver en stor test for begge mandskaber. Chiefs kommer til kampen efter at have siddet over i den forgangne runde og er fortsat ubesejrede, men alt er ikke fryd og gammen. Chiefs har et utroligt velspillende forsvar, men angrebet har været ramt af skader og ukarakteristiske turnovers fra Patrick Mahomes. 49ers har haft en rodet sæsonstart, men leverede en knusende sejr over Seattle i sjette spillerundes torsdagskamp.

Kan Chiefs flytte bolden mod et 49ers-forsvar, der har Bosa og Warner? Kan Purdy overleve Chiefs’ pass rush? Laver Mahomes flere mærkelige fejl? Kan Kareem Hunt gentage sidste kamps overlegne succes eller bliver det 49ers altid farlige rotation af runningbacks, der stjæler rampelyset?

2. Kan Lions bide sig fast i NFC North?

Selv om Chiefs mod 49ers sikkert trækker de fleste overskrifter, så er duellen mellem Vikings og Lions måske endnu vigtigere for udfaldet af grundspillet. NFC North har været ligaens bedste division, samtlige hold har som minimum vundet fem kampe, hvilket er historisk godt. De to førende hold, Minnesota Vikings og Detroit Lions, mødes denne søndag i det, der kan blive et brag af en kamp. Lions vandt divisionen i fjor, men med deres ene nederlag er de i øjeblikket udfordrer til de endnu ubesejrede Vikings.

Efter en lidt svær start på sæsonen, så har Detroit for alvor fået tur i den. De seneste to kampe har været store sejre over Seattle og Dallas, hvor angrebet har været fænomenalt. Løbeangrebet er bærende, men de møder en mur i Minnesota, som har et af ligaens bedste løbeforsvar. Kan Lions kontrollere opgøret og gøre nok forsvarsmæssigt, selv om de må undvære superstjernen Aidan Hutchinson resten af sæsonen? Eller bliver det Vikings aggressive forsvar, som sætter tonen? Hvis Detroit vinder, overtager de føringen i NFC North, mens Minnesota med en sejr virkelig kan lægge billet ind på tronen.

3. Er Nick Chubb manden der kan redde Cleveland?

For første gang siden anden spillerunde af 2023 lader runningback Nick Chubb til at kunne trække i Browns-trøjen og træde ind på grønsværen til en NFL-kamp. Chubb har været en af ligaens bedste runningbacks, men en forfærdelig knæskade har sendt ham i skyggen.

Browns har, med undtagelse af nogle få kampe med Joe Flacco som quarterback i fjor, været et sort hul offensivt siden Chubbs skade. Cleveland er ligaens statistisk dårligste angreb og ifølge The Athletics journalist, Mike Sando, ogås det første hold i mindst to årtier, som efter seks kampe endnu ikke har haft en kamp med flere end 300 yards eller scoret mere end 18 point i en kamp. Deshaun Watson har været en katastrofe for holdet både på og uden for banen, hvor holdet kun har konverteret fire af de seneste 25 tredje down-forsøg.

I de fire sæsoner Chubb spillede inden sin skade løb han i gennemsnit for mere end 1300 yards og ti touchdowns per sæson. Det er fantastisk produktion og med sine 5,3 yards per løb var han en essentiel faktor i holdets angrebsspil.

Kan den 28-årige runningback være med til at genoplive et stendødt angreb, der lige har sendt deres bedste receiver væk i en trade?

4. Kan Amari Cooper løfte Bills’ angreb?

Tillykke til Buffalo Bills, der har kunnet drage fordel af Cleveland Browns’ førnævnte ineffektivitet. Receiver Amari Cooper var ikke tilfreds i klubben og har nu skiftet ligaens mindste effektive startende quarterback over de seneste sæsoner ud med Josh Allen, der trods sine fejl og YOLO-bolde ofte kan ramme et MVP-niveau.

Bills fører deres division og har vundet fire ud af seks kampe, men holdet kasteangreb har ikke været prangende. Tre gange i år er Josh Allen blevet holdt til færre end 200 kasteyards, samme antal som i hele 2022-sæsonen og kun en enkelt gang mindre end i hele 2023-sæsonen. Den brogede skare af rookies, yngre spillere og veteranger vraget fra andre hold har ikke slået helt til, Allen har manglet et stabilt mål. Den 30-årige Cooper er stadig en af ligaens bedste teknikere med skarpe ruter og sikre hænder. Receiveren har før denne sæson i snit grebet omkring 80 bolde for 1100 yards per sæson. Den slags produktion vil være guld værd for et angreb, der har haft et godt løbeangreb.

Får vi en Cooper i topform at se allerede i denne spillerunde mod et godt Titans-forsvar?

5. Redder Doug Pederson sit job?

Jacksonville Jaguars er i frit fald. Sejren over Colts i femte spillerunde blev ikke katalysatoren for en genoplivning af sæsonen, da Bears satte kløerne i Jaguars i London i sidste uge og vandt meget overbevisende. Jaguars er blevet på vores side af Atlanten og spiller igen på deres anden hjemmebane i London, hvor de denne gang møder New England Patriots. New England startede i sidste uge Drake Maye for første gang med et blandet, men overvejende positivt resultat. Maye kastede to interceptions, men også tre touchdowns i den mest eksplosive offensive kamp New England har præsteret længe. Sidste uge spillede årets førstevalg i draften, quarterback Caleb Williams, en fænomenal kamp mod Jaguars-forsvaret, tillader de endnu en rookie at dominere dem?

Trevor Lawrence var glad for tight end Evan Engrams tilbagevenden i sidste uge, men lavede stadig fejl og holdets løbeangreb er ikke effektivt, hvilket i høj grad falder tilbage på cheftræner Doug Pederson. Vil endnu en uge med offensive vanskeligheder og manglende evne til at stoppe en rookiequarterback føre til fyring i Jacksonville? Tidligere på sæsonen bakkede spiller og ejeren deres træner op, men hvor meget længere snor kan de holde til at give træneren?

Patriots i deres nuværende forfatning er et hold, som Jaguars skal kunne slå, hvis ikke de klarer det, bliver det så en lang tur hjem for Pederson?

Næste side: Fokus på Davante Adams, Saquon Barkley og en spændende rookie