Tennessee Titans har forstærket en svag secondary med cornerback Logan Ryan, der kommer til efter fire år i New England.

Åbningsdagen af free agency har været hektisk som sædvanligt, og på falderebet fandt Tennessee Titans en vigtig brik til forsvaret i cornerback Logan Ryan, der kommer til på en tre-årig aftale af 30 millioner dollars.


Den 26-årige cornerback kommer efter fire år i New England, hvor han blev bedre år efter år og etablerede sig som starter ved siden af Malcolm Butler i løbet af 2015. I den forgangne sæson spillede han rigtig godt og lavede hele 92 tacklinger og greb to interceptions.
Tennessee har længe manglet en fornuftig cornerback til at danne makkerpar med Jason McCourty, tvillingebror til Ryans nu tidligere holdkammerat hos Patriots, Devin McCourty.
New England valgte i stedet for Ryan at hente cornerback Stephon Gillmore på en kæmpekontrakt.
Du kan få flere overblikket over hele free agency-galskaben lige her