Bengals quarterback, AJ McCarron, har vundet sin sag mod Bengals og står nu til at ramme det åbne marked til marts. Det er resultatet af en sag, som har kørt siden november.

Sagen har sin oprindelse helt tilbage i 2014, hvor McCarron spillede sin første sæson i ligaen. Her måtte McCarron sidde ude med en skulderskade, men der har været diskussion om, hvornår Bengals burde have aktiveret ham.

Bengals valgte først at aktivere ham i december 2014, og han opnåede derfor ikke nok spilletid til at have “gennemført” en sæson. Den definition er vigtig, for med den ikke-gennemførte sæson stod McCarron til at blive restricted free agten (RFA) frem for Unrestricted (UFA), og det havde været begrænsende for hans muligheder for at søge regelmæssig spilletid.
Var sagen endt med nederlag til McCarron, skulle et potentielt interesseret hold kompensere Bengals, hvis de endte med at skrive kontrakt med ham. Nu, hvor McCarron er UFA, kan han til marts frit skrive kontrakt med alle andre NFL hold.

Læs Også: Browns var tæt på ny quarterback

Og det kommer han til. For selvom McCarron kun har spillet meget lidt, så er der stor efterspørgsel efter den unge Alabamafødte quarterback.
Så sent som i 2017 forsøgte Browns at bytte sig til Bengals-spilleren, men man nåede, på typisk Browns-maner, ikke at få sendt de nødvendige papirer i tide.
Derfor “spillede” McCarron hele sidste sæson for Bengals – hvilket bliver hans SIDSTE sæson for Bengals.

“Det handler ikke om pengene, jeg elsker bare at spille football. At tjene penenge er fedt, men jeg vil egentlig bare spille – uanset hvem der giver mig muligheden”.

McCarron har siddet bag Andy Dalton siden McCarron blev valgt i 2014 draften, men nu føler han sig klar til at søge startertid.