Baltimore Ravens har givet en fyreseddel til pass rusher Elvis Dumervil efter fire års tro tjeneste.

Hvis dit hold har brug for en rutineret pass rusher, er der nu en ekstra på markedet. Baltimore Ravens har nemlig fyret 33-årige Elvis Dumervil. Det rapporterer Dumervils tidligere holdkammerat, Steve Smith Sr., der nu er tilknyttet NFL Network.
https://twitter.com/89SteveSmith/status/839558302229008392
Outside linebackeren spillede en markant rolle i Baltimore i de fire år, han var på holdet. I 2014 præsterede han hele 17 sacks som en af ligaens giftigste til at komme efter quarterbacken, men i sidste sæson stod skader i vejen for Dumervils indflydelse på banen.
Med sit lynhurtige første skridt og i NFL-sammenhæng lille størrelse, er han en ubehagelig modstander for offensive tackles, når han kommer blæsende. 2017 bliver Dumervils 11. sæson, hvis han vælger at fortsætte karrieren.
Elvis Dumervil står noteret for 99 sacks og 23 forcerede fumbles i sin karriere, så mon ikke han har ét solidt år tilbage i sig, hvor han kan runde et trecifret antal sacks?
Hovedpersonen selv har takket Baltimore Ravens for tiden i klubben.