Cardinals har forlænget kontrakten med den er farne center A.Q. Shipley og henter samtidig endnu en erfaren mand ind. 32-årige safety Antonio Bethea kommer til fra 49ers.


En af de positive overraskelser på et ellers skuffende Cardinals angreb var center A. Q. Shipley. Den 30-årige center var bundsolid i sin første sæson som starter, og derfor har Cardinals givet ham en 2-årig kontraktforlægelse.


Før 2016 havde Shipley aldrig været mere end backup, og i årene 2012-2014 var han frem og tilbage mellem Colts og Ravens som reserve.
I 2015 kom han til Cardinals, hvor han ikke spillede meget og ikke imponerede i den spilletid han fik. 2016 giver dog håb om en solid fremtid for midten af Cardinals’ linje.
Shipley er ikke eneste mand, som Cardinals har givet en kontrakt. Den erfarne safety Antoine Bethea blev fristillet af 49ers for et dage siden, og med udsigten til at miste Tony Jefferson, vil Bethea give lidt sikkerhed på positionen.
Bethea startede sin karriere hos Colts, hvor han spillede i otte sæsoner og bl.a. vandt Super Bowl med i sin rookiesæson. 32-årige Bethea har fået en 3-årig aftale hos Cardinals.