Hvad skete der lige der? Uge 5 2025/26

0
Hvad skete der lige der?

Sad du også med de sidste hårstumper i hånden? Var du nødt til at samle kæben op fra gulvet, eller har du bare svært ved at navigere rundt i de mange beslutninger, der bliver taget i løbet af en NFL-kamp?

Frygt ej! “Hvad skete der lige der?” er en artikelserie, der sætter fokus på nogle af de gode, og knap så gode, trænerbeslutninger vi så i den seneste spillerunde. 

En katastrofe

Okay Cardinals… hvad skete der lige der?
For det her nederlag føltes ikke bare usandsynligt. Det føltes uvirkeligt.
Som seer sad man og så den ene bizarre situation efter den anden – et bad snap, en fumble, en interception der glider væk – men hele tiden med tanken: “De vinder nok alligevel, det her kan ikke koste dem.”
Og så kigger man op, kampen er slut – og Cardinals har tabt.

Da alt begyndte at skride

Starten var perfekt. To touchdowns på de første drives, 21-3 midt i andet quarter. Det lignede en sikker sejr.
Men så begyndte det i det små…

Et bad snap direkte i hjelmen på Kyler Murray. Fumble. Ja, en åndsvag fejl som man kan grine lidt af, men hurtigt glemmer, fordi føringen er så solid.

Så Emari Demercado’s 72-yard run. Stadion eksploderer – kampen må være lukket nu.
Men ved 1-yard linjen slipper han bolden. Fumble. Touchback. Det er ikke bare dumt, det er utilgiveligt.

Men hey! Cardinals er jo stadig foran?

Kort efter laver forsvaret en interception i red zone – den store redning. Men bolden bliver fumblet, alle kaster sige efter, men som en stor sæbe i badet smutter den ud mellem hænderne på flere spillere, triller ind i deres end zone, og Titans falder på den til touchdown. Det er uhørt.

Men selv dér tænker man “hold da op.. de godt nok også uheldige” – “det bliver en mindre sejr, end de fortjente”

Først bagefter gik det op for en

Men sådan gik det ikke.

Cardinals førte 21-6 i fjerde quarter. De fumblede en bold på målstregen der kunne have gjort det til 28-6. Derefter fumbler de deres interception, som bliver til et toucdown, mens de fører 21-12 med mindre end 5 minutter igen.

Det var en offensiv, der gik i stå. Et forsvar, der tabte besindelsen. Og inden man nåede at forstå det, stod Titans med sejren.

Det var ikke bare et nederlag, det var et kollaps så usandsynligt, at man næsten kun forstod det, da det var for sent.

Konklusion

Man siger, at alt kan ske en søndag aften i NFL.
Men det betyder ikke, at alt bør ske.

Her ramte individuelle fejl hårdt – men chokbølgen ramte hele holdet.
Fra Jonathan Gannon, der tabte sutten på sidelinjen, til en offensiv der gik i stå, og et forsvar der lukkede Titans ind i en kamp, der allerede burde have været taget hjem.

Og det utrolige er, man opdagede først bagefter, at Cardinals rent faktisk havde tabt.

Hvad skete der lige der!?