Hvad skete der lige der? Uge 10

0
Hvad skete der lige der?

Sad du også med de sidste hårstumper i hånden? Var du nødt til at samle kæben op fra gulvet, eller har du bare svært ved at navigere rundt i de mange beslutninger, der bliver taget i løbet af en NFL-kamp?

Frygt ej! “Hvad skete der lige der?” er en artikelserie, der sætter fokus på nogle af de gode, og knap så gode, trænerbeslutninger vi så i den seneste spillerunde. 

Kevin O’Connell blev lidt for smart

CHARLOTTE, NC – OCTOBER 13: Carolina Panthers head coach Dave Canales during an NFL football game between the Atlanta Falcons and the Carolina Panthers on October 13, 2024 at Bank of America Stadium in Charlotte, N.C. (Photo by John Byrum/Icon Sportswire)
Minnesota Vikings cheftræner Kevin O’Connell kunne være et varmt navn til at blive årets cheftræner, og overordnet set, så ville det også være fortjent nok, men i kampen mod Jacksonville Jaguars, var han ved at koste holdet kampen.

Hvad var situationen?

Vi hopper ind i en højst besynderlig kamp.

Minnesota Vikings er taget til Florida for at møde de hårdt ramte Jacksonville Jaguars. Deres startende quarterback Trevor Lawrence er ude med en skade i skulderen, og backup Mac Jones har indtil videre ikke været imponerende.

Faktisk har der været langt mellem snapsene for begge hold.

Vikings quarterback Sam Darnold har kastet tre interceptions, og det ellers eksplosive Vikings’ angreb har, på trods af, at de haft bolden nærmest hele kampen, ikke kunne finde vej til end zonen.

Vikings’ forsvar har netop skaffet angrebet bolden tilbage på en turnover, der kunne se ud til at gøre kampen meget svær at vinde for Jaguars. Der resterer 2:53 af fjerde quarter, og Vikings fører 12-7. De står på Jaguars 38 yard linje. Et field goal vil give dem en 8 point føring, men de kan også få en første down og fortsætte med at bruge tid.

Klog af skade, og med håb om at tage tid af klokken, har Vikings løbet bolden på de to første spil. De ender med en 3 og 1, og en ny første down holder dem ikke bare i field goal afstand, men holder også tiden kørende. Så de løber selvfølgelig bolden igen… eller nej vent.. de kalder en play action og Darnold tager et sack.

Hvad var der af muligheder?

Som jeg ser det, så var der kun én: Løb nu bare bolden.

Vikings havde løbet bolden med okay succes, og vigtigst af alt, med et løb her, så er chancen for at du mister mange yards lille. Det giver også muligheden for, at overveje hvad du vil gøre på 4. down.

At kalde en play action her, og at Darnold tager et sack, er en katastrofe, som Vikings er heldige ikke bliver straffet. Vikings bliver tvunget til at punte, og Jaguars har i den grad muligheden for at vinde kampen.

Hvad betød spillet for kampen?

Spoiler alert: Vikings vandt kampen, men spillet betød, at Jaguars forblev i live længere end de burde.

Jeg forstår godt hvad O’Connell ville, og ja, en play action skal snyde modstanderen. Det gjorde den bare ikke, og der var ikke nogen grund til at blive smart her. Løb nu bare bolden, og får du den ikke, så har du ikke mistet så mange yards, at du altid overveje beslutningen på 4 down.

Vikings er stadig med i kampen om at vinde NFC North, men O’Connell skal bruge kampe som de her til at lære yderligere.