
Sad du også med de sidste hårstumper i hånden? Var du nødt til at samle kæben op fra gulvet, eller har du bare svært ved at navigere rundt i de mange beslutninger, der bliver taget i løbet af en NFL-kamp?
Frygt ej! “Hvad skete der lige der?” er en artikelserie, der sætter fokus på nogle af de gode, og knap så gode, trænerbeslutninger vi så i den seneste spillerunde.
Der er forskel på quarterbacks

Hvad var situationen?
New Orleans Saints, og deres nyudnævnte starter Spencer Rattler, tog søndag aften i mod Hjalte Froholdt’s Arizona Cardinals. Det gjorde de på hjemmebane, og egentlig med overaskende god succes. Der er nok mange, inklusiv mig selv, der her inden sæsonstarten havde Saints, blandt bunden af NFL, men det lykkedes dem at holde fast i kampen mod favoritterne fra Cardinals. Faktisk helt ned til sidste sekund, men så gik den heller ikke længere.
Lad os skrabe lidt mere i overfladen.
Hvad skete der?
Rattler og Saints fik chancen for at udligne kampen til allersidst. De starter et drive med 1:49 minutter igen, og ingen time-outs. Den sidste information er vigtig, for det kommer til at spille en rolle. Rattler fører egentlig bolden flot ned af banen, og viser egentlig et godt overblik til at starte med. Umiddelbart fik de ingen hjælp af dommerne, der valgte at bruge en del tid på at underkende et ellers godt kast til Chris Olave hen over midten. Det stoppede dog ikke Rattler, der førte holdet ned af banen, og tilsyneladene havde han og angrebet Cardinals’ forsvar fanget og godt forpustet, men med 0:48 sekunder igen, efter et kort kast over midten til Alvin Kamera, vælger Rattler at spike bolden. Og det var her jeg løftede et øjenbryn…
Det vil nok være en smagssag, men for mig udstrålede det en ung quarterback, der manglede overblik.
For mig var det at give Cardinals forsvar et pusterum, med den mængde tid der trods alt var tilbage, en fejl. En fejl, som jeg vurderer stammer fra en ubeslutsomhed og umodenhed, der kommer med at være en ung quarterback, men også at der bare er en niveau forskel blandt quarterbacks i NFL, og det skal vi huske at anderkende. Hans blik mod sidelinjen efter han tog det spike, sagde for mig rigtigt meget. Han hvad brug for støtte fra sin trænerstab, til at gøre det rigtige her.
Og jeg må også indrømme, at det kan sagtens være den rigtige beslutning for ham. Jeg skal ikke kunne sige, om han på spillet efterfølgende ville være gået i panik og havde taget et sack, kastet en interception eller forceret andet der kunne ødelægge kampen helt, men ud fra hvad vi så bag skærmen, så lignede det, at han og angrebet havde publikum med sig, og at de havde Cardinals forsvar hvor de ville have dem.
Konklusion
Så “Hvad skete der lige der ?” – vi så en ung quarterback der stadigvæk er finde sit fodfæste.
Havde det givet kampen et andet udfald hvis han ikke havde spiket bolden? Det er jo umuligt at sige, og det er heller ikke nødvendigvis vigitigt at spekulere i her. Hovedsagen for mig er, at det fik mig til at huske på hvad erfaring og et køligt overblik gør for quarterbacks succes i NFL, samt hvor stor forskel der på de mennesker der kaster bolden. Jeg kunne nævne flere quarterbacks som jeg med garanti ved, ville have haft en kølig plan hele vejen til fra start til slut på sådan et drive, og havde de lugtet blod undervejs, så havde de bidt til.
Rattler gav Cardinals chancen for at omstille sig, skifte ud og finde fodfæste i de døende sekunder af kampen. Og selvom det stadigvæk var meget tæt på at lykkes for den unge quarterback, så sagde hans håndtering af netop denne sekvens meget for mig.
Jeg giver situationen tre stjerner, fordi det meget er en smagssag, og fordi jeg egentlig synes at den unge quarterback generelt overraskede positivt. Jeg kunne godt havde givet 1 stjerne, men så havde det været for Saints uniformer den aften.. Wow en øjebæ at starte sæsonen med..







