Kan du mærke det? Vi nærmer os årets bedste football. Otte ud af de 12 slutspilshold er fundet, og der er gode chancer for at, at vi få fundet et par stykker mere i denne uge.

Vi er nået til næstsidste spilleuge, og med det er her mine weekly winners for uge 16. Husk, at der i denne uge ikke er torsdagskampe – til gengæld får vi tre kampe på lørdag.


Tampa Bay Buccaneers 31 – 34 Houston Texans

Ugen starter med et opgør, der godt kunne indehold masser af point. Buccaneers scorer point efter behag, og Texans har angrebet til at følge med dem. Af de to hold er det kun Texans, der har noget at spille for, så derfor får de sejren her.
(lørdag kl. 19.00, TV3 Sport)


New England Patriots 17 – 20 Buffalo Bills

Allerede i kamp 2 lørdag, får vi drama for alle pengene. Bills tabte snævert til Patriots tidligere på sæsonen, men kan de vinde her over et stærkt New England-forsvar, så har de stadig chance for divisionssejr og måske en friuge i slutspillet.
(lørdag kl. 22.30, TV3+)


San Francisco 49ers 42 – 35 Los Angeles Rams

49ers tabte til Falcons i sidste uge, men kan stadig selv bestemme, om de skal have hjemmebanefordel i slutspillet. Alt, hvad det kræver er bare sejr over Rams – og nå ja, sejr over Seahawks i næste uge. Kan de dét vinder de NFC. For Rams er kampen must-win, men selv da skal de bruge et mirakel for at komme i slutspillet.
(søndag kl. 02.15, TV3+)


Washington Redskins 23 – 20 New York Giants

Redskins er ikke så dårlige, som man kunne have frygtet, og det kunne godt se ud som om, Dwayne Haskins er ved at vænne sig til livet som NFL-quarterback. Nu får han så for anden gang i denne sæson et møde mod sin draft-kammerat Daniel Jones. Jones er småskadet, men skulle være klar til at spille. Resultatet bliver dog nok anderledes, end da de mødtes i uge 4.


Tennessee Titans 29 – 34 New Orleans Saints

Titans tabte deres vigtige kamp mod Texans i sidste uge, og nu venter endnu et svært opgør, før de slutter med et returopgør mod Houston i næste uge. Jeg tror, de taber til Saints og dermed er AFC South-trofæet tabt. Spørgsmålet er så, om de kan redde en slutspilsplads. Saints kæmper og håber, at de kan få første seed i NFC, men som minimum går man efter en sejr for at blive næstbedst i konferencen.
(søndag kl. 19.00, TV3 Sport)


New York Jets 20 – 24 Pittsburgh Steelers

Steelers ligger godt til en slutspilsplads, og efter en start på sæsonen, hvor Steelers var 0-3 må Mike Tomlin være inde i billedet til årets træner. Nu venter et Jets-mandskab, der har udspillet sin rolle, og bare skal videre til næste sæson. Giv mig udeholdet.


Miami Dolphins 27 – 20 Cincinnati Bengals

Bengals har stadig kun en enkelt sejr, og selvom de kan få en mere her mod Dolphins, så tager jeg alligevel hjemmeholdet. Dolphins er blevet bedre og bedre gennem sæsonen, selvom det kun er blevet til tre sejre, og for Bengals ser det bare ikke godt ud på quarterback-positionen. Et nederlag her sikrer dem dog førstevalget i draften og dermed muligheden for at drafte Heisman-vinder Joe Burrow.


Indianapolis Colts 30 – 31 Carolina Panthers

To hold midt i tabellen, der begge har mistet chancerne for slutspillet. Så hold øje med Christian McCaffrey her. Det mest interessante i dette opgør er således, om han kan bringe sig i position til at slå rekorder i sidste spilleuge.


Cleveland Browns 20 – 34 Baltimore Ravens

Tidligere på sæsonen slog Browns faktisk Ravens i Baltimore, men hvem tror på, det sker igen? Ravens skal bare bruge en sejr, og så går AFC-slutspillet gennem Baltimore, så mon ikke John Harbaugh håber, at han og holdet kan afgøre det her?


Atlanta Falcons 31 – 23 Jacksonville Jaguars

Strengt taget ligegyldig kamp bortset fra draft-placering. Jaguars vandt i sidste uge, men det var over et skuffende Raiders-hold, og Falcons har fået langt bedre fat i spillet i anden halvdel af sæsonen. Giv mig hjemmeholdet her.


Los Angeles Chargers 27 – 24 Oakland Raiders

Her tager vi endnu en hjemmesejr. Raiders var i fremragende position til at nå en slutspilsplads for bare en måned siden, men fire nederlag i træk har sendt Oakland ud i mørket. Det bliver således Raiders’ næstsidste kamp med navnet Oakland Raiders, inden de flytter til Las Vegas næste år. Chargers vinder.


Denver Broncos 28 – 17 Detroit Lions

Drew Lock havde ikke sit livs bedste kamp i sneen mod Chiefs i sidste uge. Men hjemme mod Lions bør rookien få revanche mod et svagt hold fra Detroit, der ikke har vundet en kamp, siden Matthew Stafford blev skadet. Det er svært at se Lions tage til Denver og vinde her.


Seattle Seahawks 30 – 20 Arizona Cardinals

Alle kampe er vigtige for Seahawks i den tætte NFC West. Så de skal naturligvis vinde, men det bør de også gøre uden de store problemer. I så fald venter en altafgørende finale mod San Francisco i næste uge.


Philadelphia Eagles 23 – 27 Dallas Cowboys

Slaget om NFC East. Cowboys har fordelen, og en sejr giver dem divisionen. Så heldige er Eagles ikke, så de skal både vinde i denne og næste uge. Giv mig Cowboys her, og Jason Garrett lever lidt endnu for Dallas.
(søndag kl. 22.25, TV3+)


Chicago Bears 14 – 24 Kansas City Chiefs

Bears’ nederlag i sidste uge kostede endegyldigt slutspillet, men de vil nok alligevel gøre god figur mod Chiefs. Dermed ikke sagt, at jeg tror, de kan vinde. Til det er Chiefs for stærke og har Bills slået Patriots lørdag kan Chiefs tage andet seed i AFC med en sejr her.
(mandag kl. 02.20, TV3+)


Minnesota Vikings 23 – 21 Green Bay Packers

Packers vinder NFC North med en sejr, mens Vikings sikrer en slutspilsplads, hvis de vinder. De vil samtidig beholde muligheden for at tage divisionen i sidste spilleuge. Jeg tror på Vikings her, men i sidste ende tager Packers nok divisionen.
(tirsdag kl. 02.15, TV3 Sport)


Sidste uge: 10-6
I alt: 135-88-1

Bye week: Ingen