Weekly Winners 2024: Wild Card-runden

0

Jeg har fire hjemmesejre og to udesejre i wild card-runden, men jeg kan godt se en eller flere overraskelser forekomme undervejs. Her er mine forudsigelser for wild card-runden.

Houston Texans 23 – 27 Los Angeles Chargers

Texans ligner et af de værste hold i slutspillet – mest af alt fordi deres quarterback er blandt de værste. I hvert fald i år. Men Houston er på hjemmebane, og det er naturligvis en klar fordel, når det kommer til slutspilskampe. Derfor tror jeg også, at vi ser en tæt kamp, især med Chargers’ hang til at løbe bolden in mente. Men i sidste ende ender sejren i Los Angeles.

Baltimore Ravens 25 – 20 Pittsburgh Steelers

De to divisionsrivaler mødes for tredje gang i sæsonen, der indtil videre har budt på en sejr til hver. Men der er ingen tvivl om, hvilket hold der er bedst kørende lige nu, og jeg har meget svært ved at se, at Steelers for alvor kommer til at true en absurd velspillende Lamar Jackson og co.

Buffalo Bills 24 – 21 Denver Broncos

Jeg tror egentlig på, at Broncos kan overraske her, men det vil alligevel være lidt for homer-agtigt, hvis jeg sender sejren til udeholdet. Broncos slog Bills i Buffalo i sidste sæson, og både angreb og forsvar er bedre i år. Når det så er sagt, så Bills på papiret et bedre hold, og sådan har de også set ud hele sæsonen. Men presset er uden tvivl på hjemmeholdet, hvorimod Broncos har overgået forventningerne til sæsonen, så de kan spille frit og måske overraske.

Philadelphia Eagles 27 – 20 Green Bay Packers

Under normale omstændigheder ville jeg tro, at Packers fint kunne presse Eagles. Her er jeg mere i tvivl. Eagles har spillet sig op til at være et af de bedste hold i NFL, og de havde den luksus at spare startere i sidste spillerunde. Så heldige var Packers ikke, og det kostede et par dyre skader. Det ser ud til, at Jordan Love er fit til at spille, men en skadet Christian Watson er et stort tab. Giv mig hjemmeholdet.

Tampa Bay Buccaneers 26 – 24 Washington Commanders

Buccaneers spillede sig i slutspillet med sejren i NFC South, men de vandt færre kampe i sæsonen end Commanders, så jeg afskriver helt sikkert ikke rookie Jayden Daniels og co. her. Jeg bliver dog nødt til at gå med slutspilserfaringen, og det er der altså mest af hos hjemmeholdet. Men præcis som i tilfældet Bills-Broncos, så kan Commanders spille frit og har dermed også fine muligheder for at tage sejren her.

Los Angeles Rams 24 – 31 Minnesota Vikings

Første slutspilsuge slutter med opgøret mellem Rams og Vikings. Kampen skal efter planen spilles i Los Angeles, men flyttes muligvis til Arizona på grund af naturbrandende nord for LA. Det er ærgerligt, hvis det sker, men det er svært at sige, om det vil være en fordel for udeholdet, da fans af begge hold vil blive ramt. I sidste ende må jeg gå med min mavefornemmelse her, og det er, at Vikings er det bedre hold. Men det er et opgør, der nemt kan gå Rams’ vej.

Sidste uge: 10-6
I alt: 175-97

Bye week: Lions, Chiefs