
De sidste seks hold er på bye week i denne uge, inden vi går ind i sæsonens helt afgørende fase. Her er mine forudsigelser for uge 14.
Detroit Lions 31 – 27 Green Bay Packers
For anden uge i træk spiller Lions og Packers på en torsdag efter Thanksgiving-kampene i sidste uge. Og selvom Packers spiller godt for tiden, så hører det med til historien om kampen her, at den spilles i Detroit, og det giver Lions den lille ekstra fordel, der skal til for at vinde sin 12. kamp i denne sæson.
Miami Dolphins 26 – 20 New York Jets
Dolphins kæmper med næb og kløer for at komme med i slutspillet, men det kræver formentlig, at de vinder resten af deres kampe. Det starter med et opgør på hjemmebane mod Jets, der godt kan gå hen og drille deres divisionsrivaler. I sidste ende bør det bedre mandskab dog tage sejren – og det er altså Dolphins.
Minnesota Vikings 27 – 21 Atlanta Falcons
Vikings skrabede en sejr hjem i sidste uge, og nu vender Kirk Cousins så tilbage til Minnesota for at forsøge at tage en sejr med hjem til Atlanta. Men så skal han spille langt bedre end i sidste uge – og de seneste uger – hvor han har lavet for mange fejl. Vikings vinder her, og jeg er ikke sikker på, at Kirk Cousins er Falcons-quarterback, når kampen slutter.
New York Giants 17 – 24 New Orleans Saints
Saints er 4-8, men har på grund af den svage NFC South stadig muligheder for at nå slutspillet. Det kræver dog nok en sejr her – og måske sejre resten af vejen. Hos Giants spiller Drew Lock for at få lov til at forblive starter, men så skal han vise, at han kan styre angrebet uden at lave fejl.
Philadelphia Eagles 30 – 20 Carolina Panthers
Eagles vinder og vinder, og det er ikke sikkert, at de taber flere kampe i år. I hvert fald ikke denne mod Panthers, der dog har oppet sig og spiller væsentligt bedre end første på sæsonen. Faktisk har Panthers stadig en lille chance i NFC South, men den forsvinder med et nederlag her.
Pittsburgh Steelers 17 – 19 Cleveland Browns
Steelers satte masser af point på tavlen mod Bengals i sidste uge, men Browns’ forsvar er en helt anden størrelse, og Cleveland vil elske at lege spoiler mod divisionsrivalerne fra Pittsburgh her. Det taler imod Browns, at de første spillede mandag, men det er formentlig en marginal forskel.
Tampa Bay Buccaneers 24 – 16 Las Vegas Raiders
Buccaneers er kommet tilbage på sporet og kommer med en sejr her tilbage på flere sejre end nederlag. Det vil også lægge solidt pres på Falcons i toppen af NFC South eller måske ligefrem lade dem overtage føringen i divisionen, hvis Falcons taber. Raiders har intet at spille for – andet end at få muligheden for at vælge først i draften til næste år.
Tennessee Titans 22 – 20 Jacksonville Jaguars
Titans fik en snitter mod Commanders i sidste uge, mens Jaguars var lige ved at overraske og slå Texans. Men Jaguars tog også et stort slag med skaden til Trevor Lawrence, og nu skal de så en tur til Tennessee. Jeg tror på endnu en tæt kamp, hvor det bliver hjemmeholdet, der trækker det længste strå.
Arizona Cardinals 23 – 20 Seattle Seahawks
Da de to hold mødtes for et par uger siden i Seattle endte det med en sejr til Seahawks. Igen tror jeg på en sejr til hjemmeholdet der vil sende Cardinals og Hjalte Frohold tilbage på førstepladsen i NFC West. Det er en afsindig tæt division, så alt tæller – dette er et af de allervigtigste opgør i denne uge.
Los Angeles Rams 19 – 27 Buffalo Bills
Bills kæmper fortsat for at hente Chiefs i toppen af AFC og måske bliver det i denne uge, at det lykkes. Jeg har i hvert fald Bills til at vinde her, hvilket vil bringe dem op på 11-2. Som du vil se længere nede vil det faktisk betyde, at de overtager førstepladsen i konferencen. Men det bliver ikke en nem kamp her. Buffalo skal på tværs af landet og spille mod Rams, der kæmper desperat for at holde sig inde i slutspilsbilledet i NFC.
San Francisco 49ers 23 – 21 Chicago Bears
Det kan ikke blive ved med at gå galt for 49ers. Det kan man på den anden side også sige om Bears. Chicago får muligvis et lille boost efter fyringen af Matt Eberflus, men på trods af skader til 49ers er det stadig en kæmpe opgave, der venter for Caleb Williams og co.
Kansas City Chiefs 20 – 22 Los Angeles Chargers
Chiefs har vundet 14 kampe i træk, når kampen er afgjort inden for én scoring. Det stopper her. Det er er ikke de gamle Chargers, der smider kampe væk og finder måder at tabe på. Og Chiefs kan simpelthen ikke blive ved med at vinde på held og modstanderes dumhed. Når det er sagt, vil det ikke undre mig, hvis jeg vågner op mandag morgen og ser, at Chiefs har vundet på et misset field goal til sidst.
Dallas Cowboys 27 – 28 Cincinnati Bengals
Bengals scorer masser af point, men tillader også en hel masse. Det går ikke mod særlig mange hold. Mod netop Cowboys kan det være, at det er okay at tillade masser af point. Bengals SKAL i hvert fald vinde, hvis de skal holde fast i det sidste håb om at nå slutspillet. Men der er også perfekte forhold på banen i Arlington. Giv mig Bengals i en tæt kamp her.
Sidste uge: 14-2
I alt: 121-74
Bye week: Ravens, Broncos, Texans, Colts, Patriots, Commanders








