Jeg har haft et par dårlige uger, men forhåbentlig kommer jeg tilbage på sporet her. Her er mine bud på alle vindere i uge 5.

Broncos 24 – 20 Colts

Broncos led et stort tab både ved nederlaget til Raiders, men i særdeleshed skaden til Javonte Williams i søndags. Når det så er sagt, så er angrebet ved at komme bedre i gang, og Colts har virkelig ikke set specielt gode ud i år. Og så er jeg slet ikke kommet ind på, at Russell Wilson normalt er et monster i torsdagskampe.

Packers 23 – 17 Giants

Man tør jo næsten ikke føle sig sikker på Packers, efter de næsten tabte til Patriots i sidste uge, men de er altså stadig et noget bedre hold end Giants og quarterbacken alene bør kunne give dem sejren her.

Bills 34 – 20 Steelers

Kenny Pickett kommer på overarbejde i sin første start for Steelers, når han skal forsøge at holde trit med Josh Allen og Bills’ angreb. Det er en ubarmhjertig opgave, som jeg ikke tror, han kan løse – endnu.

Browns 17 – 23 Chargers

Chargers startede som lyn og torden i sidste uge, og så kunne de tage foden af gaspedalen, men der skal mere til at slå Browns i denne uge. Justin Herbert er dog også en uge længere fremme i sin restitution efter skade, så jeg forventer, at Los Angeles vinder her.

Jaguars 27 – 20 Texans

Hvis Texans virkelig vil drille nogle hold, så er det nok modstanderne i AFC South. Texans er ikke specielt gode, men de er gode nok til at lave overraskelser og stikke en kæp i hjulet på rivalerne. Derfor tror jeg også, at den her kamp faktisk kan blive ret interessant, men i sidste ende er Jaguars bedst.

Vikings 26 – 13 Bears

Bears er ikke særlig gode, og det bliver tydeligt her, når de tager på besøg hos divisionsrivalerne fra Vikings, der med en sejr holder sig i spidsen af NFC North.

Patriots 28 – 27 Lions

Lions har scoret mange point i alle kampe i år, og det gør de også her. Desværre har de også tilladt mange point, og mod Bill Belichick tror jeg, at det kommer til at koste. Lions taber deres fjerde kamp i år.

Se alle kampe direkte eller forskudt med NFL Gamepass – Prøv det gratis!

Saints 23 – 19 Seahawks

Alvin Kamara er tilbage for Saints, og det er altså en kæmpe fordel. Og har jeg svært ved at forestille mig, at Geno Smith kan fortsætte med at spille så godt, som han har gjort indtil nu. Det er heller aldrig en fordel at skulle rejse turen på tværs af USA for at spille. Til gengæld er det heller ikke en fordel for Saints, at de har skullet tage turen hjem fra London for at spille her.

Jets 22 – 24 Dolphins

Overvejer at tage Jets her på grund af skaden til Tua Tagovailoa, men på papiret er Dolphins stadig et bedre hold, og Teddy Bridgewater kan også udnytte de gode våben, som Miami har på angrebet. Men det bliver nok mere tæt, end Dolphins-fans havde håbet og troet for bare et par uger siden.

Buccaneers 30 – 17 Falcons

Det bliver et problem for Falcons, at de mangler Cordarelle Patterson, og Buccaneers er sultne efter en sejr på bagkant af nederlaget til Chiefs i sidste uge. Spørgsmålet er så, om Tom Brady er mærket af, hvad der foregår i hans privatliv eller om det er Brady, som vi kender ham.

Commanders 17 – 23 Titans

Titans kom ovenpå med en sejr over Colts i sidste uge og nu det var måske det skub, de skulle bruge for at komme i gang i denne sæson. Commanders er ikke totalt uduelige, men de ender alligevel med at tabe de fleste uger, og jeg har ikke den store fidus til, at de pludselig får styr på det.

Panthers 13 – 24 49ers

Panthers får svært ved at score point mod 49ers, der viste rigtig gode takter mod Rams i sidste uge, mens Panthers tabte til 49ers’ divisionsrivalerne. Jeg tror kun, at 49ers bliver bedre i løbet af året efterhånden som Jimmy Garoppolo kommer i gang, og de kan blive rigtig farlige sidst på sæsonen.

Cardinals 27 – 31 Eagles

Jalen Hurts mod Kyler Murray. Det skal nok blive underholdende. Eagles er det eneste hold i NFL, der endnu ikke har tabt, og den kan de nok holde gående lidt endnu. Jeg tror i hvert fald også på, at de vinder her. De er så effektive på angrebet, og Cardinals er for ustabile, så jeg tror hjemmeholdet kan få svært ved at følge med her.

Cowboys 17 – 24 Rams

Rams fik sig en øretæve mod 49ers i sidste uge, mens Cowboys tog endnu en sejr. Men her bliver rollerne byttet om. Der kommer en trodsreaktion fra Rams, der skal bevise, at de stadig kan tages alvorligt, når man diskuterer Super Bowl-aspiranter. Giv mig udeholdet her.

Ravens 27 – 20 Bengals

Spændende opgør i AFC North, der kan få stor betydning for udfaldet af divisionen sidst på året. Ravens og Bengals er de to bedste hold i divisionen, men her får vi et indblik i, hvilket af de to hold, der er bedst.

Chiefs 34 – 24 Raiders

Ugens sidste opgør er et divisionsopgør i AFC West, så derfor ved man aldrig helt, hvad der kan ske. På trods af Raiders’ sejr i sidste uge tror jeg dog, at Chiefs er overlegne her og vinder relativt komfortabelt, og så er der status quo i toppen af divisionen, mens Raiders halter bagud.

Sidste uge: 8-8
I alt: 38-25-1