I sidste weekend gik jeg 9-7, mens jeg ramte mit lock of the week for fjerde gang i træk. Jeg har nu sat regler for mig selv, så mit lock maksimalt må være favorit med 6,5 point. Og lad os så komme til ugens picks.

Seattle Seahawks 24 – 27 Los Angeles Rams

Rams fik noget overraskende ørerne i maskinen mod Cardinals i sidste uge, og det gør mig lidt mere betænkelig ved opgøret her. Ikke desto mindre ser jeg dem stadig som en allround bedre hold ind Seahawks, så de bør altså vinde – selv i Seattle.

Atlanta Falcons 26 – 20 New York Jets

Jets fik sæsonens første sejr i sidste uge, og det giver dem selvfølgelig en masse momentum. Alligevel føler jeg, at Falcons er et hold, der ligger et niveau over, og de bør slå rookie Zach Wilson og co. Også selvom det ikke nødvendigvis bliver så nemt, som hvis Jets havde tabt endnu mere mod i sidste uge.

Minnesota Vikings 31 – 21 Detroit Lions

Vikings tabte til Browns i sidste uge, men Lions er en helt anden – og formentlig nemmere – udfordring. Kirk Cousins spiller godt i år, og Lions ligner divisionens prügelknabe efter de tabte til Bears i sidste uge. Mine penge er på Vikings

Washington Football Team 27 – 23 New Orleans Saints

Det bekymrer mig helt vildt på Saints’ vegne, at de tabte til Giants i sidste uge. Endda i New Orleans, hvor de burde have vundet. Derfor vil jeg også gerne lige se dem præstere bedre, før jeg tør sige, at de slår et Washington-hold, der har skuffet på forsvaret i år, men trods alt stadig har vundet to kampe.

Houston Texans 13 – 23 New England Patriots

Texans er forfærdelige, og jeg har ingen tro på, at de kan slå Bill Belichick og co. Så er spørgsmålet bare, hvor mange point Mac Jones og Patriots-angrebet kan sætte på tavlen.

Tampa Bay Buccaneers 34 – 21 Miami Dolphins

Dolphins er et mærkeligt sted uden Tua Tagovailoa bag center, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal forvente mig af dem fra uge til uge. Mod Buccaneers er jeg dog sikker på, at jeg skal forvente et nederlag. Bucs har ikke været så stærke som i sidste sæson, hvor de vandt Super Bowl, men de bør altså vinde sikkert her.

Cincinnati Bengals 28 – 34 Green Bay Packers

Bengals har været en positiv overraskelse indtil videre i denne sæson, og det er da lidt interessant, at de efter fire uger er 3-1 – ligesom Packers, som de får besøg af her. Jeg tror, at Bengals med Joe Burrow og Joe Mixon i spidsen kan holde det tæt, men kan han i sidste ende hamle op med Aaron Rodgers? Det tror jeg ikke.

Pittsburgh Steelers 20 – 23 Denver Broncos

Broncos kom ned på jorden mod Ravens i sidste uge og tabte for første gang i sæsonen. Det var bekymrende, at Teddy Bridgewater måtte udgå med en hjernerystelse, men alt tyder på, at han bliver klar til at spille, og så tror jeg mest på Broncos. Steelers er 0-2 på Heinz Field i denne sæson, og jeg tror, at Ben Roethlisberger efterhånden kan få meget svært ved at håndtere Broncos-forsvaret. Jeg kunne godt forestille mig, at vi ser et defensivt touchdown i denne kamp – måske endda begge veje.

Carolina Panthers 23 – 24 Philadelphia Eagles

Panthers tabte ligesom Broncos for første gang i sidste uge, til et godt Cowboys-mandskab. Nu venter 1-3 Eagles, men Philadelphia har spillet bedre, end jeg havde troet, og jeg tror godt, de kan lave et upset her. Jalen Hurts retfærdiggør, at Eagles ikke har erstattet ham, og jeg tror vi kan se frem til et par quarterbacks, der kommer til at løbe bolden en del her.

Jacksonville Jaguars 27 – 23 Tennessee Titans

Titans er nok vrede over nederlaget til Jets i sidste uge, og har noget de skal bevise. Men de rammer Jaguars på et dumt tidspunkt. Selvom de måske har været distraheret af deres træners eskapader i denne uge, så viste de mod Bengals, at de er ved at finde noget spil, der kan give dem sejre. Og jeg tror den første sejr kommer mod Titans, der i så fald vil være i lidt af en krise med nederlag til Jets og Jaguars de seneste to uger.

Los Angeles Chargers 34 – 30 Cleveland Browns

Et af rundens bedste opgør. Browns har været gode i år og ligner det bedste hold i AFC North. Men AFC West er bare mega stærk, og Chargers er måske det bedste hold i den division. De scorer masser af point, og forsvaret har også fungeret rigtig godt i år. Derfor tror jeg mest på sejr til Herbert over Mayfield.

Las Vegas Raiders 27 – 30 Chicago Bears

Raiders indkasserede sit første nederlag i sidste uge til Chargers, mens Bears vandt for anden gang i sæsonen. Nok så vigtigt var det med Justin Fields ved roret, og han tager styrepinden igen i denne uge. Jeg tror, at Bears samles bag deres nye quarterback og hiver en sejr hjem. Og det ville da ikke undre mig, hvis det blev i overtime. Det er åbenbart en ting, at Raiders går i overtime på deres nye hjemmebane.

? Arizona Cardinals 31 – 24 San Francisco 49ers

Efter Cardinals’ sejr over Rams i sidste uge, så kan jeg simpelthen ikke vælge imod dem. 49ers er da gode, men lige nu ser det bare ikke ud til, at der er et hold i NFC, der kan hamle op med Arizona. Og så er spørgsmålet om vi får Trey Lance at se i en hel kamp, eller om Jimmy Garoppolo er klar til at spille for 49ers.

Dallas Cowboys 30 – 24 New York Giants

Divisionsopgør, og det gør, at jeg tror kampen bliver tættere end som så. Når det så er sagt, så er der klar klasseforskel på Cowboys og Giants lige nu, og Cowboys er tilmed på hjemmebane, så det er ikke rigtig et spørgsmål om, hvem der vinder i mine øjne. Mere om hvor stor sejren bliver.

Kansas City Chiefs 29 – 27 Buffalo Bills

Hvis Chargers – Browns er ugens kamp er denne meget meget tæt på – og måske bedre. Chiefs har været lidt skuffende, men Bills bare kører derudaf og har været helt suveræne siden nederlaget til Steelers i uge 1. Jeg tror Chiefs kommer tilbage på sporet her i en uhyre tæt kamp, hvor Bills opdager, at de har mødt underlegne modstandere de sidste tre uger.

Baltimore Ravens 27 – 20 Indianapolis Colts

Kan Colts true Ravens? Ja, det kan de nok godt. Tror jeg de kommer til det? Ikke rigtigt. Ravens var langt bedre end Broncos i sidste uge, og mens Colts tog en sejr over Dolphins, så føltes det bare ikke ligeså overbevisende.

Sidste uge: 9-7
I alt: 41-23
Lock of the week: 4/4