Grundspillet er slut, og nu venter seks fremragende kampe i wild card-runden. Her er mine weekly winners for wild card-runden.

Cincinnati Bengals 31 – 24 Las Vegas Raiders ?

Bengals havde den luksus at spare sine startere i den sidste grundspilskamp, da de allerede havde sikret sig kronen i AFC North. Omvendt ser det ud for Raiders, der både spillede alle startere, spillede grundspillets sidste kamp og måtte bruge alle 10 minutter af overtime for at spille sig videre til slutspillet. Vi har at gøre med to hold her, der ikke har meget nylig slutspilserfaring, så min forudsigelse beror på de to holds spil igennem grundspillet og deres niveau af spillere.

Her ligger Bengals et stykke over Raiders for mig. Raiders har imponeret i en svær sæson, men de har også til tider været heldige, og jeg tror eventyret slutter for dem her.

Buffalo Bills 24 – 20 New England Patriots

For tredje gang i sæsonen mødes Bills og Patriots, og indtil videre har de vundet en kamp hver. Derfor er der lagt op til en tæt kamp mellem de to divisionsrivaler, men Bills har fordelen af at være på hjemmebane, da de i sidste ende vandt AFC East.

Hos Patriots har quarterback Mac Jones ingen slutspilserfaring, men rookien er så rolig og balanceret i sit spil, at jeg ikke tror det kommer til at gøre en kæmpe forskel. Hvad der måske kan gøre en forskel er derimod Bills’ pass rush, der i grundspillets sidste kamp sackede Jets-quarterback Zach Wilson ni gange. Kan du replikere bare halvdelen af det, har de rigtig gode chancer.

Tampa Bay Buccaneers 34 – 30 Philadelphia Eagles

Tom Brady og Buccaneers skal forsøge at genvinde Super Bowl-titlen, og den mission starter her i et opgør mod Eagles. Især Tom Brady vil nok være ekstra opsat her, da Eagles netop var mandskabet, der gav ham hans seneste Super Bowl-nederlag på trods af mere end 500 kasteyards.

Jeg tror da også, at Buccaneers er et bedre hold end Eagles, og bør kunne vinde her, hvis de kan holde Jalen Hurts i skak. Omvendt har Buccaneers været hårdt ramt af skader, og det kan blive afgørende. Hvis jeg var Eagles-fan ville jeg ikke give op endnu.

Dallas Cowboys 24 – 27 San Francisco 49ers

Den eneste udesejr jeg har i denne uge. Cowboys har været suverænt bedst i NFC East i år, men det er en af de svageste divisioner i NFL. Omvendt har 49ers klaret at skaffe et wild card i ekstremt konkurrencedygtige NFC West, og især deres anden halvleg mod Rams i sidste uge var meget imponerende. Cowboys imponerede også mod Eagles’ reserver, men det var lidt for nemt for dem, og min mavefornemmelse her siger 49ers.

Kansas City Chiefs 28 – 24 Pittsburgh Steelers

Chiefs missede førsteseed i AFC-konferencen, men er alligevel lidt heldige med, at de så render ind i Steelers i wild card-runden. Pittsburgh ligner et af de svageste hold i AFC-halvdelen, og Chiefs burde under normale omstændigheder vinde en rimelig sikker sejr. Men det er ikke normale omstændigheder.

Steelers sneg sig akkurat med i slutspillet og forlængede dermed Ben Roethlisbergers karriere med mindst en uge. Og jeg kan godt forestille mig et scenarie, hvor Steelers nu spiller for Big Ben og forsvaret tager affære og bærer deres quarterback langt i slutspillet. Patrick Mahomes skal passe godt på T.J. Watt her.

Los Angeles Rams 26 – 24 Arizona Cardinals

Wild card-runden slutter med endnu et divisionsopgør, når Rams tager imod Cardinals. De to hold kæmpede om divisionstitlen på sidstedagen af grundspillet og tabte begge, men der er en grund til, at Rams vandt divisionen. Siden Cardinals startede sæsonen 7-0 gik de sidste 4-6, og det er bekymrende, at de har så store udfordringer når de mangler receiver DeAndre Hopkins. Især fordi han også er ude i kampen her.

Jeg tror på, at Rams vinder og kravler et skridt videre mod Super Bowl.

Byes: Tennessee Titans, Green Bay Packers

Sidste uge: 8-8
I alt: 170-101-1 (62,5 %)
Lock of the week: 14/18