Så er vi her igen! I aften starter NFL-sæsonen anno 2021. Nu endnu længere end tidligere med en ekstra kamp. Du får naturligvis mine bud på vinderen af samtlige kampe, så følg med her hver torsdag!

Tampa Bay Buccanners 35 – 20 Dallas Cowboys

Sæsonen starter med et potentielt brag af en kamp natten til fredag. Er Tom Brady stadig på toppen eller bliver det endelig i år, at hans falder ud over alderens klippe? Og hvad med Dak Prescott? Er Cowboys-quarterbacken ovenpå efter sin alvorlige skade sidste år? Da alle hold er lidt et spørgmålstegn går jeg med mavefornemmelsen her, og maven siger stor sejr til Buccaneers.

Houston Texans 23 – 27 Jacksonville Jaguars

Texans er formentlig det dårligste hold i NFL, men med Tyrod Taylor som quarterback er de i hvert fald sikret, at de formentlig passer godt på bolden på angrebet. Så langt så godt. Jeg er spændt på at se Trevor Lawrence i sin NFL-debut, og jeg tror han starter med en sejr – det er en fordel, at ingen hold helt ved, hvad der venter dem.

Washington Football Team 17 – 20 Los Angeles Chargers

Brager Justin Herbert igennem i år to og kan han blive den næste MVP, som vi har set det med folk som f.eks. Patrick Mahomes og Lamar Jackson i deres anden sæson? Mod Washington venter en svær opgave, da holdet fra hovedstaden stiller med et slagkraftigt forsvar. Jeg tror på, at Chargers vinder, men jeg tror, det bliver tæt.

Indianapolis Colts 27 – 31 Seattle Seahawks

Det bliver spændende at se Carson Wentz genforenet med Frank Reich hos Colts. Det var Reich, der var offensiv koordinator i Eagles’ Super Bowl-sæson. Seahawks er dog en formidabel modstander, og selvom forsvaret er til at tale med har Seattle en vis Russell Wilson under center – det giver udeholdet sejren.

Carolina Panthers 24 – 20 New York Jets

Sam Darnolds hævn venter, når hans gamle hold New York Jets kommer til byen i sæsonens første kamp. Jeg er spændt på at se, hvordan Darnold ser ud i nye omgivelser, og det bliver naturligvis også spændende at se, om hans afløser Zach Wilson kan sende Jets på rette spor. I første omgang giver jeg Panthers en sejr – mest på grund af Christian McCaffrey.

Cincinnati Bengals 22 – 20 Minnesota Vikings

Joe Burrow er blevet genforenet med sin bedste ven fra college Jamarr Chase, og selvom Chase har haft lidt problemer med at gribe bolden i preseason, så det bliver spændende at se, om det går bedre, når det bliver alvor. Og hvor er Burrow i forhold til sin alvorlige skade sidste år? Kampen mod Vikings bliver ikke nem, men Bengals er på hjemmebane, så det bliver en snæver sejr her.

Tennessee Titans 34 – 20 Arizona Cardinals

Jeg tager sikkert kæmpe fejl her. Men jeg elsker Derrick Henry, og jeg er ikke sikker på, at det kommer til at spille for Cardinals i denne sæson. Kliff Kingsbury og Kyler Murray har ikke for alvor fået det til at fungere i NFL endnu, og selvom året i år kan være det store gennembrud, så vil jeg se det, før jeg tror det.

Detroit Lions 13 – 27 San Francisco 49ers

Hvis Texans er det dårligste hold i NFL er Lions måske kun liiiige foran. Så mod 49ers venter en meget svær opgave, og jeg er ret overbevist om, at 49ers starter sæsonen med en overbevisende sejr. Når det så er sagt, så bliver det spændende at se, hvad Jared Goff kan i et nyt system hos Lions.

Buffalo Bills 19 – 17 Pittsburgh Steelers

Jeg har stor fidus til Bills i år, men det er ikke den nemmeste start mod et Steelers-hold, der som altid sætter et godt forsvar på banen. Spørgsmålet er så, om Bills og Josh Allen kan udkonkurrere Steelers og Ben Roethlisberger. Hjemmebanen er en fordel, så jeg giver Bills sejren.

Atlanta Falcons 23 – 17 Philadelphia Eagles

Hvor meget har Matt Ryan tilbage i tanken? Og hvordan vil han præstere uden Julio Jones. Calvin Ridley skal virkelig vise, at han er en ægte førstereceiver for Falcons i år, men heldigvis for Falcons er starten ikke den sværeste. Jeg har ikke megen fidus til Eagles, der har store spørgsmål på quarterback. Men det bliver da spændende at se Devonta Freeman.

Kansas City Chiefs 31 – 27 Cleveland Browns

Måske den bedste kamp i uge 1. To hold som mange har blandt favoritterne til at gå i AFC-finalen, og det er nu Browns skal vise, at de har lært af sidst, der var pres på. Dengang faldt de lidt sammen, men det tror jeg ikke, de gør i år, hvor de er mere erfarne. At de så starter med en fantastisk svær kamp mod Chiefs er bare ærgerligt.

New Orleans Saints 28 – 34 Green Bay Packers

Jameis Winston har vundet starterjobbet i Saints, og det skal nok blive interessant at se, om han brager igennem som den spiller Buccaneers håbede, han var, da de draftede ham med førstevalget for år tilbage. I Packers er de glade for, at de stadig har Aaron Rodgers som quarterback, og mon ikke også, de er blandt favoritterne i NFC i år?

New York Giants 13 – 23 Denver Broncos

Giants har spørgsmål ved Saquon Barkley inden sæsonstarten, og med en lidet imponerende offensiv linje overfor et skræmmende Broncos-forsvar er det svært at se, hvordan Giants skal sætte mange point på tavlen her. Broncos-angrebet bliver heller ikke eksplosivt, men bør have slagkraft nok til at tage en sejr i uge 1.

New England Patriots 17 – 20 Miami Dolphins

Jeg er ikke i tvivl om, at Mac Jones nok skal blive en god startende quarterback i NFL. Men jeg vil gerne lige se ham an, før jeg kroner ham. I sæsonåbneren mødes den tidligere quarterback med en tidligere Alabama-quarterback i Tua Tagovailoa, så det bliver spændende at se, hvem der får mest ud af det møde. Mine penge er på Dolphins.

? Los Angeles Rams 24 – 3 Chicago Bears

Bears vælger at starte Andy Dalton, og det er nok meget smart, at den første ægte NFL-oplevelse Justin Fields får IKKE bliver at stå over for Aaron Donald. Jeg spår virkelig ikke Bears mange chancer i denne kamp, og mine 100 point i picks kommer derfor til at ligge på Rams i denne uge. *Jeg afslører min kamp til 100 point hver uge og holder jer opdateret i løbet af sæsonen.

Las Vegas Raiders 20 – 27 Baltimore Ravens

Endelig får vi for alvor at se, hvordan stemningen bliver med fans i Las Vegas på det nye stadion. Desværre kommer hjemmebaneholdet altså ikke til at starte med en sejr til de fremmødte tilskuere. Jeg tror Raiders er det dårligste hold i AFC West i år, og Ravens må vel betragtes som en favorit i AFC.