Hvad end holdet hedder Washington Redskins, Football Team eller Commandors, synes det ikke at kunne undslippe dårlig PR. Holdets defensive koordinator, Jack Del Rio, er kommet i uvejr efter et tweet d. 6. juni, som beskyldes for at bagatellisere stormen på kongressen d. 6. januar 2021.

For mange markerer d. 6. januar 2021 en sort dag i amerikansk historie, da en stor gruppe Donald Trump-tilhængere stormede kongressen i Washington D.C. Derfor faldt det ikke i god jord, da Jack Del Rio på Twitter udtrykte sin uforståelse ved, at medierne og politikerne gør et stort nummer ud af stormen på kongressen, når de samtidig så bort fra de optøjer, nedbrændninger og plyndringer, der skete over hele USA i forbindelse med Black Lives Matter-protester.

Der gik ikke længe før den udtalelse sendte Del Rio i et metaforisk stormvejr. Da han dagen efter i et interview ikke afveg fra sin oprindelige udtalelse, blev denne reaktion ikke mindre. Her kaldte han tilmed kongress-hændelsen for et “dust-up”, hvilket er vanskeligt at oversætte til dansk, men kritikere kalder det yderst bagateliserende.

Derfor hjalp det ikke noget, at Del Rio nogle dage senere slettede sin Twitter-profil og undskyldte – skaden var sket.

For at udtrykke sig på en måde, der gik mod organisationens værdier, gav Commandors også Del Rio en bøde på 100.000 dollar. Hvad værre er, han har formentlig mistet en ikke uvæsentlig mængde respekt fra de spillere, der skal adlyde hans defensive anvisninger i den kommende sæson.

Jack Del Rio har en lang trænerkarriere bag sig, og han er bl.a. tideligere cheftrænet for Jacksonville Jaguars (2003-2011) og Oakland Raiders (2015-2017). På trods af sit flotte CV, har han pludselig gjort sig selv meget undværlig i Washington.

Washington-organisationen med ejer Dan Snyder i spidsen, er altdi garant for at tiltrække sig ekstrem dårlig PR, og det er tilsyneladende ikke anerledes under det nye holdnavn.