Commanders forfremmer quarterbacktræner til offensiv koordinater

0

Washington Commanders har allerede udpeget en ny offensive koordinator, som skal lede angrebet i hovedstaden, og det bliver en mand, som quarterback Jayden Daniels kender særdeles godt – det bliver nemlig den nu tidligere quarterbacktræner, David Blough. 

David Blough har gjort sig lidt af en kometkarriere hos Commanders, hvor han kun har været en del af trænerstaben siden 2024. 

Han blev headhunted til at være assisterende quarterbacktræner af den tidligere offensive koordinator Kliff Kingsbury, som kendte Blough fra deres fælles fortid hos Cardinals (hvor Blough var quarterback). 

Blough overtog den fulde rolle, da Tavita Pritchard blev tilbudt job i collegerækkerne, og er nu blevet udnævnt som holdets offensive koordinator blot fire dage efter, at Kingsbury forlod holdet.