Det holdt hårdt for Minnesota Vikings i torsdagens opgør mod upåagtede Washington Redskins, men til sidst trak favoritterne sig sejrrigt ud 19-9.

Det hele begyndte ellers planmæssigt med et godt, konsekvent drive ned ad banen, men sluttede brat, da receiver Stefon Diggs fumblede efter et langt catch.

Diggs gjorde det dog godt igen i løbet af kampen med syv catches for 143 yards.

Kampens store spiller var dog endnu engang Vikings Runningback Dalvin Cook, der havde samlet 171 yards og et touchdown på ikke færre end 30 boldberøringer.

Kirk Cousins var uhyre effektiv og ramte på 23 af 26 kast, hvoraf to af hans incompletions kom på bolde, han kastede væk.

Redskins kom med to tidligere Vikings-helte. Runningback Adrian Peterson og Quarterback Case Keenum.

Førstnævnte havde en solid dag med lige over 100 yards samlet, 76 yards løb og 27 yards på grebne bolde, mens sidstnævnte led en hårdere skæbne.

Kort før pausen blev Keenum sacket af 145-kilo manden Linval Joseph, og ramte jorden så hårdt, at han fik en hjernerystelse. Keenum kom ikke tilbage, og det betød at rookie Dwayne Haskins spillede hele anden halvleg for Redskins.

Hjemmepublikummet hyldede i øvrigt Peterson, da han midt i kampen hoppede en tak op af rekordlisten for flest yards i karrieren.

Kampens eneste touchdown stod Dalvin Cook for, mens kickerne Dan Bailey for Vikings og Dustin Hopkins fra Redskins scorede hhv. fire og tre field goals.

Vikings er nu 6-2 i sæsonen, mens Redskins falder til 1-7.

Se alle scoringer herunder: