Den foreløbige førsteplads i AFC North var på spil torsdag nat, da Houston Texans tog imod Indianapolis Colts. Hjemmeholdet løb med en vigtig sejr på 20-17.

Der var dømt stillingskrig det meste af første halvleg, hvor der kun blev scoret ét field i de første halvanden quarter.

Men så kom der gang i scoringen og på de sidste fem minutter smed de to hold 17 point på tavlen, så der stod 10-10 ved pausen.

Det høje scoringstempo fortsatte ikke i anden halvleg, men det gjorde intensiteten.

Se også: Sådan ser slutspillet ud lige nu!

Forskellen på de to hold var dog duoen Deshaun Watson og Deandre Hopkins, der leverede to touchdowns, inklusive den afgørende scoring midt i 4. quarter.

Colts fik muligheden for at vinde kampen, men QB Jacoby Brissett blev stoppet kort før første down, og så kunne Texans køre sejren hjem.

Dermed overtager Texans førstpladsen i AFC South, mens Colts ryger helt udenfor slutspillet.

Se Hopkins’ to lækre touchdowns og alle andre højdepunkter her: