Hvis man skal besejre New England Patriots, så skal der noget specielt til.

Derfor kom Texans receiver Deandre Hopkins og quarterback Deshaun Watson i sidste uge med et stykker papir til headcoach Bill O’Brien. På papiret var der tegnet et play, som de mente kunne snyde Patriots.

Texans satte spillet ind i deres playbook, og da det rigtige tidspunkt kom, var Bill O’Brien ikke sen til at kalde det.

Det blev måske ikke helt udført som på papiret, men det var stadig smukt og førte til et touchdown, hvor Hopkins kastede – eller nærmere vippede – et touchdown til Watson.

Se også ugens andet vilde trickspil, hvor Miami Dolphins hev et af de frækkeste plays op af posen, hvor deres punter kastede touchdown til deres kicker.