Video: Spænding til det sidste i AFC North-gyser

0

Cincinnati Bengals skulle vinde mod Steelers i sæsonens sidste kamp, hvis de skulle holde liv i håbet om slutspil – Steelers kunne kun drømme om seedning.

Efter Baltimore Ravens nedslagtning af Cleveland Browns i lørdagens tidlige kamp var der ikke meget at spille for for Steelers, som måtte se divisionsrivalerne fra Baltimore snuppe divisionstitlen. For Bengals handlede kampen om liv eller død, da et nederlag til Steelers endegyldigt ville ende sæsonen, mens en sejr ville holde liv i håbet om slutspil frem til søndag aften.

Og heldigvis for Bengals, så trak de det længste strå, da de med hiv og sving hev en 19-17 sejr i land og dermed blot kan vente på søndagens resultater for at vide om, de kommer i playoffs eller ej.

En af de store historier op til kampen var, at Bengals måtte spille uden runningback Chase Brown, der ikke var blevet sin skade kvit – ESPN viste billeder af opvarmning, hvor en hovedrystende Brown måtte opgive at løbe, og i hans sted startede Khalil Herbert, der blot havde løbet bolden otte gange i en Bengalsuniform forinden. 

Bengals startede med bolden, og man skulle næsten tro, at Steelers havde mistet deres motivation i sekundet Ravens-kampen blev fløjtet af, for der var ikke meget gejst og vilje hos de gule og sorte.

Man kunne derimod for alvor se, at Bengals havde alt at spille for, og at de havde forberedt sig godt og grundigt på deres modstander. På første angrebsserie gik Bengals nemlig metodisk ned ad banen, og afsluttede et flot angreb med et Ja’Marr Chase touchdown – hans 17 touchdown i år, hvilket er en udligning af Bengals interne sæsonrekord.

Men det var ikke kun forsvaret, som så svage ud, Også Steelers angreb så ud til at mangle gejst, og hjemmebanetilskuerne måtte se første serie ende som lidt af en en fuser – en af de skyldige var blandt andet Bengals edge Trey Hendrickson, som med et sack overhalede Browns edge Myles Garrett og bragte sig alene front som eneste mand med 15 af slagsen i ligaen. Hendrickson skulle få en stor rolle i sæsonens sidste kamp.

Vi skulle helt frem til slutningen af første quarter, inden Steelers begyndte at bide fra sig – her fik Steelers en smule momentum, da wide receiver Mike Williams lavede et smukt catch ude ved sidelinjen på en afgørende tredje down.

Da angrebsserien fortsatte i 2. quarter forærede Bengals cornerback Cam Taylor-Britt to dyre pass interference, som tillod Steelers at komme tilbage i kampen. Fra 1-yard linjen kunne runningback Najee Harris ubesværet løbe bolden ind over stregen til en 10-7 reducering. 

Bengals var ved at smide hele deres momentum på gulvet, da de efter endnu en ufarlig angrebsserie blev tvunget til at punte bolden tilbage sent i andet quarter, men på returneringn gav Steelers Calvin Austin tigerne en livline, da han mistede bolden på egen banehalvdel.

Steelers kunne have stoppet Bengals, da T.J. Watt sendte Burrow i jorden, men en dyr fejl fra cornerback Cameron Trice gav Bengals et par friske downs og nyt håb. 

Tre spil senere gav Bengals så momentum tilbage, da et af Joe Burrows kast blev jongleret og til sidst grebet af Steelers cornerback Beenie Bishop.

Steelers forsøgte at komme ud af egen banehalvdel, men på 2. down og 10 yards, 3. down og 1 yard og 4. down og 1 yard blev Steelers stoppet kort før den gule linje, hvilket gav Bengals boldbesiddelse på 37-yard linjen. 

Bengals var tæt på at sætte endnu tre touchdowns på tavlen på deres tre efterfølgende angrebsserier, men Steelers forsvaret strammede hver eneste gang op på den sidste del af banen, og holdt Bengals til korte field goals på henholdsvis 27, 35 og 23 yards fra dagens topscorer, kickeren Cade York.

Halvvejs inde i sidste quarter var Steelers nede med 7-19, og var tvunget til at præstere, hvis de skulle holde sig inde i kampen – og det gjorde det så.
En lidt bøvlet serie, hvor wide receiver George Pickes tabte sin anden bold på dagen, og hvor runningback Najee Harris måtte udgå med en skade efter et urent hit fra Bengals linebacker Germaine Pratt, kunne tight end Pat Freiermuth med otte minutter tilbage af kampen sætte Steelers andet touchdown på tavlen – 5 point forskel.. Game on.

Fraregnede man de 73 yards fra Steelers første touchdown og de 65 yards fra holdets andet touchdown, havde Steelers derudover præsteret… 18 yards på seks drives. Meget sigende om Steelers angreb på denne råkolde lørdag aften.

Men så skete der noget. Steelers forsvar holdt Bengals til en kort serie, og tvang Bengals til at punte – Og selvom Steelers angreb fortsatte i deres uproduktive stil, så rørte en Bengalsspiller bolden på det efterfølgende punt, og Steelers overtog bolden!

Desværre for Steelers, så havde hverken quarterback Russell Wilson eller receiver George Pickens (der lavde sit tredje drop på denne serie) mere at give, og på seks spil kunne angrebet kun rykke sig sølle to yards. Det betød, at Steelers kicker Chris Boswell skulle sparke dagens første field goal – og selvom der var sidevind og 54 yard til de gule stolper, var “The Boss” usvigelig sikker.

Med 2 minutter og 29 sekunder tilbage af kampen, var Steelers forsvar igen, igen, igen tvunget til at agere redningskrans – og endnu engang pustede forsvaret liv i kampen. Den helt store stjerne denne gang var defensive tackle Keeanu Benton, der lavede det afgørende sack på tredje down, som gav Steelers bolden tilbage med 1 minut og 51 sekunder tilbage af kampen.

Drama!

Eller… Et drama, som desværre udeblev i sidste ende – Russell Wilson og resten af Steelers havde bare ikke dagen, og på det afgørende angreb træf Wilson en dårlig beslutning ved at løbe med bolden inden for stregerne og tog efterfølgende en afgørende sack, som endte med at koste for meget tid. Steelers havde chancen og skulle bare have et field goal for at vinde, men deres angreb var aftenens helt store skuffelse, og kostede dem i sidste ende sejren.

Med nederlaget risikerer Steelers at slutte som sjetteseed, hvilket ville sende dem i armene på Ravens, mens Bengals har holdt liv i deres slutspilsambitioner. Hvis Bengals skal med, kræver det at både Dolphins taber (mod Jets) og at Broncos taber (mod Chiefs, der har sendt Mahomes på bænken).

Kampens spiller ender med at være Bengals edge Trey Hendrickson, der havde en fuldstændig vanvittig kamp. Tre sacks, yderligere fem gange var han inde og ramme Russell Wilson, tre gange tacklede han en spiller for negative yards, og så havde han også hånden på et kast. Hos Steelers havde særligt Cameron Heyward en god dag, og havde hænderne på to kast, som var med til at stoppe Bengals.

Kampens store skurk var Steelers receiver George Pickens, som tabte flere vigtige bolde, og som under kampen blev set diskutere med fans – generelt blev Steelers angreb buhet fra banen, men særligt Pickens vil sikkert gerne glemme denne aften hurtigt.