Video: Ravens-safety med tre sacks i første halvleg

0

Kyle Hamilton er en tidlig topkandidat til prisen som ugens bedste forsvarsspiller efter en suveræn første halvleg.

Til trods for at Baltimore Ravens har en stjernespækket trup, så var det unge Kyle Hamilton, der stjal rampelyset i første halvleg mod Indianapolis Colts.

Det tidligere førsterundevalg var her, der og alle vegne, da han leverede hele tre sacks i første halvleg. Det var flere, end Kyle Hamilton leverede i sin debutsæson i NFL i fjor.

Kyle Hamilton har allerede bevist, at han bliver en topspiller i NFL. Takket være sin ekstraordinære spilintelligens og fysiske alsidighed kan både gøre en forskel i de bagerste forsvarsgeledder, på ydersiderne eller oppe ved linjen, som det har været tilfældet i tredje spillerunde.

Inden søndagens strabadser stod Kyle Hamilton noteret for 18 kampe som professionel, hvori han har leveret 69 tacklinger og en enkelt turnover. Ud over sine tre sacks stod Hamilton også noteret for syv tacklinger og en forceret fumble i første halvleg mod Indianapolis Colts.