Video: Panthers-runningback gør det onde mod sit tidligere hold

0
ARLINGTON, TX - SEPTEMBER 15: Dallas Cowboys running back Rico Dowdle (23) gets tackled by New Orleans Saints cornerback Paulson Adebo (29) and cornerback Will Harris (5) during the game between the Dallas Cowboys and the New Orleans Saints on September 15, 2024 at AT&T Stadium in Arlington, Texas. (Photo by Matthew Pearce/Icon Sportswire)

For anden uge i streg var Rico Dowdle her, der og alle vegne, da Panthers igen sejrede.

Det var nok de færreste, der for bare to uger siden forventede, at Rico Dowdle skulle levere svimlende 473 samlede yards og to touchdowns i kampene mod Dolphins og Cowboys. Men ligegyldigt hvor sindssygt det nu end lyder, så er det en realitet.

Søndag aften formåede han nemlig at følge op på sidste weekends fantomkamp med en lige så velspillende kamp. Og denne gang var det endda mod sin tidligere arbejdsgiver, Dallas Cowboys.

Han spillede nemlig sine første fem sæsoner i NFL for Cowboys, inden han i foråret foretog skiftet til Panthers.

I sit første møde med sit tidligere hold leverede han på 30 løb hele 183 løbeyards, fire grebne bolde for 56 yards og ét touchdown. Dermed var han en stor del af, at det i sidste ende lykkedes Panthers at tage en sejr med cifrene 30-27.

To tætte mandskaber

Gennem hele kampen fulgtes de to hold ad, og der var ikke et eneste tidspunkt, hvor et af holdenden førte med mere end én scoring.

Dermed blev afslutning også helt tæt.

Med lige over ni minutter tilbage udlignede Cowboys til 27-27, og den score holdte hele vejen til allersidste sekund.

For til sidst lykkedes det Bryce Young at levere et seks minutter langt drive. Det satte holdets nye kicker Ryan Fitzgerald i en god position, da han med et 33 yard field goal kunne sikre sejren for Panthers.

Dermed tog Panthers sin tredje sejr i sæsonen og har lige så mange nederlag.

Ligeledes har Cowboys nu tre nederlag, mens de må se sig til takke med to sejre og et enkelt uafgjort resultat fra mødet mod Packers i fjerde spillerunde.

Se også: Panthers-rookie er endelig på tavlen