Baltimore Ravens vandt uden besvær torsdagens kamp over New York Jets med 42-21 og Lamar Jackson satte imponerende NFL-rekord.

Ikke bare kastede MVP-favoritten fem touchdowns for tredje gang i sæsonen, han slog også Michael Vicks rekord for flest løbeyards af en quarterback i en sæson.

Jackson løb for 86 yards i sejren over Jets og er nu på 1.106 yards i sæsonen. Det er allerede rekord i NFL, selvom der mangler to kampe i grundspillet. Han er samtidig på femtepladsen i sæsonen over alle spillere – foran 28 klubbers bedste runningback.

Jacksons arm fejlede heller ikke noget. Han ramte på 15 alle 23 kast for 212 yards, fem touchdowns og nul interceptions.

Med sejren vinder Ravens AFC North divisionen, sikrer sig en plads i slutspillet og er nu blot én sejr fra at sikre sig første-seed i AFC-halvdelen (eller nederlag til Chiefs og Patriots).

Se også: Sådan ser slutspillet ud lige nu
Se også: Stillingen i alle NFLs otte divisioner

Se alle højdepunkter her: