
San Francisco 49ers’ defensive talisman Fred Warner leverede ét af søndagens højdepunkter, da han scorede et defensivt touchdown.
Fred Warner var her, der og alle vegne, da San Francisco 49ers besejrede New England Patriots med 30-13. Den 27-årige linebacker sluttede opgøret med syv tacklinger, en interception og et defensivt touchdown.
Det var også en mindeværdig scoring, da Warner lettede fra græstæppet, hentede bolden ned og derefter satte turboen til:
Efter fire kampe står Fred Warner noteret for 20 tacklinger, et sack, tre forcerede fumbles, en interception og førnævnte defensive scoring. Således er Warner én af de tidlige kandidater til at hjemtage prisen som sæsonens bedste forsvarsspiller.
Fred Warner er tidligere blevet udnævnt til tre All Pro-førstehold, mens han også er blevet stemt i tre Pro Bowls. San Francisco 49ers valgte oprindeligt Warner i i tredje runde af 2018-draften.








