Dez Bryant har scoret sit første touchdown siden 2017.

Baltimore Ravens tog chancen med Dez Bryant, da de hentede ham ind i slutningen af oktober. Den rutinerede receiver har siden da kæmpet for at komme tilbage i kampform.

I aftenens opgør lykkedes det så for Dez Bryant at komme på scoringstavlen igen i Baltimore Ravens’ opgør mod Jacksonville Jaguars. Bryant fejrede scoringen med sit obligatoriske “X”.

Det var en tydeligt berørt Dez Bryant, som blev hyldet ude på Baltimore Ravens’ sidelinje efter scoringen.

Dez Bryant var en regulær scoringsmaskine for Dallas Cowboys. I perioden mellem 2010 og 2017 scorede Bryant 73 touchdowns.