Deebo Samuel scorede sit femte touchdown i de seneste tre kampe, da han greb et 54-yard langt kast fra Brock Purdy mod divisionsrivalerne fra Seattle Seahawks.

Efter en stille start på sæsonen har Deebo Samuel fundet formen på det helt rigtige tidspunkt af 2023-sæsonen. I den forgangne spillerunde scorede Samuel tre touchdowns mod Philadelphia Eagles og den 27-årige receiver scorede igen, da 49ers mødte divisionsrivalerne fra Seattle Seahawks i fjortende spillerunde.

Som I kan se i nedenstående videoklip, brød Deebo Samuel gennem Seahawks’ zoneforsvar, før han satte Jamal Adams i den afgørende spurt:

Inden søndagens divisionsopgør havde Deebo Samuel grebet og løbet 67 bolde for 750 yards, mens han havde scoret syv touchdowns.