Wopla!
Vi fortsætter i Miami, hvor Dolphins kom tilbage på sporet, da de overraskede og besejrede Tampa Buccaneers med 20-17. Det var til trods for, at Buccaneers stadigvæk kæmper om divisionstitlen i NFC South, mens Dolphins for længst har udspillet sin rolle i sæsonen.
Undervejs i opgøret leverede førsteårsspilleren Jason Marshall sin første interception i karrieren – og det var en fabelagtig én af slagsen, hvor han først jonglerede med bolden og bevarede kontrollen med den, da han ramte jorden.
Til trods for nederlaget, så har Tampa Bay Buccaneers stadigvæk alt at spille for, når de møder Carolina Panthers i en direkte duel om førstepladsen i NFC South i den sidste spillerunde af grundspillet.
Brock Purdy viser dansetrinene og sit kølige overblik frem
NFL-søndagen lukkede og slukkede i San Francisco, hvor 49ers slog Chicago Bears med 42-38 i en medrivende og dramatisk affære.
Sejren kom i hus, efter at Brock Purdy spillede en fantomkamp med 303 kastede yards, 28 løbne yards og fem touchdowns.
Brock Purdy er tidligere blevet beskyldt for, at han ikke kan skabe noget på egen hånd, men det skal vi ellers love for, at han modbeviste (igen) natten til mandag.
I slutningen af tredje quarter dansede han rundt om Bears’ pres, trådte frem i banen og fandt sin fullback Kyle Juszczyk for et 6-yard langt touchdown.








