Video: De fedeste spil fra søndag – uge 11 

0

Sæsonens bedste angrebsspiller?  

Bevares, Jaxon Smith-Njigba har spillet flere fine sæsoner, siden Seattle Seahawks valgte ham i første runde af 2023-draften. Men i år er “JSN” på en helt anden planet.  

Efter søndagens opgør har Jaxon Smith-Njigba grebet 1.146 yards, hvilket er flest i NFL, og fem touchdowns. Hvis I spørger undertegnede, så ville Smith-Njigba have vundet prisen som sæsonens bedste angrebsspiller, hvis den skulle uddeles efter 11 spillerunder.  

Det er ikke alene på grund af statistikkerne, men også fordi han har leveret et væld af spektakulære spil. Vi fik også syn for sagen denne søndag, da Jaxon Smith-Njigba leverede dagens bedste catch, da han på elegant vis fangede bolden med én hånd.  

Fake Tush Push!

Mark Andrews havde en ganske udmærket aften i Cleveland, da Baltimore Ravens vandt deres fjerde kamp på stribe.

Dels slog Mark Andrews rekorden for flest grebne yards i Baltimore Ravens’ historie og dels scorede han det kampafgørende touchdown på et fænomenalt “fake tush push”.

Som I kan se i klippet, så stillede Ravens’ angreb op i den traditionelle tush push-formation med Mark Andrews bagved center Tyler Linderbaum. Men da Andrews modtog bolden, så trak han i stedet ud til sin højre side, og han kunne frit løbe et 35-yard langt touchdown.

Det var i øvrigt Mark Andrews’ første løbe-touchdown i hans otteårige karriere.