Video: Brock Bowers skriver historie

0

I 14. spillerunde slog Las Vegas Raiders’ Brock Bowers rekorden for flest grebne bolde i en enkeltstående sæson af alle rookie tight ends nogensinde.

Lyset finder sommetider vej i mørket. Det er også tilfældet i Las Vegas, hvor Raiders har spillet en rædderlig sæson, men alligevel har ramt plet med førsteårsspilleren Brock Bowers.

I 14. spillerunde kronede Brock Bowers en spektakulær første sæson som professionel, da han greb sin foreløbigt 87. bold. Dermed krydsede den 21-årige tight end Detroit Lions’ Sam LaPorta i ligaens glorværdige rekordbøger.

Således er Brock Bowers nu dén rookie tight end, der har grebet flest bolde i en enkeltstående sæson nogensinde i NFL. Derudover er Brock Bowers foreløbigt den spiller i hele NFL – på tværs af receivers, tight ends og runningbacks – som har grebet flest bolde i 2024-sæsonen.

Det er en imponerende bedrift, når vi tager højde for, at Las Vegas Raiders’ angreb har hørt til blandt de dårligste i NFL i år. Derudover har både Gardner Minshew og Aidan O’Connell været skadet på skift og i 14. spillerunde måtte sidstnævnte også udgå med en ny skade.

Las Vegas Raiders valgte Brock Bowers med det 13. valg i forårets draft.