Normalt viser de amerikanske tv-stationer ikke baneløbere, men i mandagskampen mellem Dallas Cowboys og New York Giants, gjorde ESPN en undtagelse.

Grunden var naturligvis, at det ikke var en beruset fan, men derimod en sort kat, der løb ind på kunstgræsset på Met Life Stadium.

Meget symbolsk for kampen løb den sorte kat ind på banen, mens det så allersortest ud for favoritterne fra Dallas Cowboys.

Bagud 9-3 imod divisionsrivalen New York Giants lignede det et overraskende nederlag, men efter det uventede besøg skiftede kampen karakter, Giants gik helt i stå og Cowboys vandt 37-18.

Se den spooky og sjove situation med ellevilde fans og et par kommentatorer på slap line.