Sidste sæsons NFC mestre og Super Bowl tabere fra Los Angeles Rams kommer ikke i slutspillet i år.

Det står klart efter holdet i nat tabte en vild kamp til San Francisco 49ers med 34-31.

De afgørende point blev sat ind i sidste sekund på et 33 yard Robbie Gould field goal efter 49ers kort forinden havde konverteret en 3. og 16 med et 46 yard kast fra Jimmy Garopollo til Emmanuel Sanders.

Rams styrede kampens start og kom foran 14-3, men 49ers førte 24-21 ved pausen efter Fred Warner returnerede en interception fra Jared Goff til touchdown.

I anden halvleg flyttede Rams igen bolden fint, men et brændt field goal af Greg Zuerlein blev dyrt. De missede tre point blev forskellen på de hold.

Se også: Sådan ser slutspillet ud lige nu
Se også: Se stillinger i alle NFLs 8 divisioner

Med sejren er 49ers nu 12-3, og holder stadig fat i håbet om første-seed i NFC, inden sidste kamp mod Seattle Seahawks.