San Francisco 49ers er stadig ubesejrede i årets NFL, men det holdt hårdt torsdag nat mod divisionsrivalerne fra Arizona Cardinals.

Kampen endte med en sejr til gulddrengene fra Californien på 28-25, Cardinals bed fra sig, men fik aldrig chancen for at udligne til sidst.

49ers quarterback Jimmy Garoppolo leverede vigtige kast på kritiske tidspunkter, og konverterede flere gange afgørende tredje downs. Dermed tog 49ers al tid af klokken, og Cardinals rookie quarterback Kyler Murray kom aldrig til fadet igen.

Se alle højdepunkter fra nattens kamp herunder.