Første runde af slutspillet er overstået, og kun otte hold har chancen for at vinde Super Bowl 50. Der er spørgsmål både til disse, men også til nogle af holdene som allerede er gået på ferie.

I denne uge har vi lånt nogle spørgsmål fra NFL Showet. Vi takker for alle spørgsmålene som er blevet stillet, og hvis i har nye spørgsmål, så kan de stilles tirsdag i næste uge, hvor der bliver samlet spørgsmål ind på facebook.

1)
Skærmbillede 2016-01-13 kl. 14.20.36.png
Det her afhænger meget af personlige fornemmelser, men jeg tror ikke, at vi får et femteseed på hjemmebane i næste uge. Der er ikke nogen af udeholdene, der er favoritter i min bog, selvom de alle har en chance. I NFC har jeg ikke den store tiltro til, at Packers kan tage til Arizona og vinde. Redskins forsvar var det dårligste forsvar i slutspillet, og derfor stoler jeg stadig ikke på Packers’ angrebet.

I AFC kommer scenariet kun på banen, hvis Steelers får Big Ben og Antonio Brown klar. Hvis de ikke er klar, så er chancerne små for Steelers. Uanset hvad er Steelers nok ikke favoritter, og selv hvis de vinder, så skal Chiefs tage til New England og vinde. Chiefs forsvaret er godt, men vil ikke få gaver leveret på samme måde som Brian Hoyer gjorde. Derfor skal deres angreb ud og præstere, og jeg tror bare ikke på, at Alex Smith og co. kan ret meget på egen hånd.

Når jeg ikke har den store fidus til tre af holdene, så lægger det en naturlig dæmper på min vurdering af scenariet. Det er bestemt muligt, og jeg tror kampene nok skal blive gode, men mit personlige gæt er, at det heller ikke bliver i år.
– Teis Joranger, Steelers skribent og spørgsmålsansvarlig

2)
Skærmbillede 2016-01-13 kl. 14.13.00.png
Havde du spurgt mig før lørdagens kamp, havde det været et klart nej. Burfict er én af de bedste unge linebackere i NFL og viste især i slutningen af denne sæson, at han har et skræmmende højt topniveau. Jones har i år haft en fantastisk sæson og har uge efter uge rangeret blandt de bedste cornerbacks på analyse-sitet ProFootballFocus’ rangliste. Jones’ kontrakt udløber efter i år, så Bengals vil helt sikkert overveje, om de skal forlænge med ham.

Jeg mener, de skal beholde begge to, men jeg tror ikke, deres fremtid er lige så sikker som før. Jones har formentlig spillet hans bedste football, men Bengals er ikke særlig dybe på CB-positionen, så jeg tror, de vil prøve at beholde ham, på trods af han havde en stor andel i nederlaget i lørdags. Burfict er anden sag. Kan man leve med hans utilregnelige, hjernedøde opførsel? Det tror jeg, Bengals kan – hans talent er for stort til at skrotte ham. Han har siden college været kendt for sit temperament, og Marvin Lewis skal have rettet ham ind inden næste sæson, hvis det ikke skal gå helt galt.
– Mathias Sørensen, Bengals skribent.

3)
Skærmbillede 2016-01-14 kl. 15.53.19.png
Hvis vi tager vejret til at starte med, så vil temperaturen under kampen ligge omkring frysepunktet, og der vil være nedbør i løbet af kampen. 
Begge hold er vant til at spille i lave temperaturer, så det er ikke noget, der burde påvirke dem synderligt. Tom Brady har altid elsket at spille, når elementerne raser, så jo værre vejr, jo bedre for Brady. 

Umiddelbart er Chiefs det hold, der er bedst konstrueret til at vinde i kamp i dårligt vejr. De har et godt løbeangreb og et forsvar, der på de gode dage kan være dominerende. Jeg tror bare ikke på, det er nok mod et Patriots-hold på hjemmebane. Som sagt er Brady en gudsbenådet quarterback, når det er koldt, og jeg tror ikke, at Patriots’ forsvar kommer til at have de store problemer med at stoppe et Chiefs angreb, der kommer til at mangle en fuldt funktionsdygtig Jeremy Maclin. Dermed kan Patriots’ forsvar koncentrere sig om at stoppe løbet og Travis Kelce. 

Jeg er ikke i tvivl om, at Chiefs’ forsvar nok skal holde kampen tæt, men manglen på offensiv produktion vil sænke dem til sidst. Også selvom vejret måske er til deres fordel. 
 Peter Wagner Petersen, Patriots skribent.

4)
Skærmbillede 2016-01-13 kl. 14.13.09.png
Det er 12 år siden, Giants sidst har været på markedet efter en cheftræner. Det jeg har kunnet læse mig til blandt andet fra Dan Graziano fra ESPN, så ledte Giants efter en coach, der havde erfaring med at være cheftræner. Det havde Coughlin også, da han kom til i 2004. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mit svar på det her spørgsmål har ændret sig meget på under 24 timer. Først troede (og håbede som fan) jeg på, at det ville blive Hue Jackson, men Browns var så opsatte på at hyre ham, at de fik det gjort, inden Giants kunne nå at snakke med ham onsdag, som det ellers var planlagt. Herefter lignede det et valg mellem den erfarne tidligere Falcons træner Mike Smith, og så Giants’ egen offensive koordinator, Ben McAdoo.

Det blev så afgjort i nat dansk tid, at Giants valgte at forfremme McAdoo til cheftræner. McAdoo har ingen tidligere erfaring som cheftræner og kun to års erfaring som koordinator, så det er lidt overraskende, at han bliver valget, men han er meget talentfuld, og der er store forventninger til ham i NFL-verdenen. En af grundene til, at Giants allerede nu vælger at give ham chancen, er formentlig, at han også var en seriøs kandidat til jobbet som cheftræner for Philadelphia Eagles. Det har betydet, at Giants har fundet det nødvendigt at forfremme ham for ikke at miste ham til en divisionsrival. 

Situationen minder lidt om dengang man hyrede Bill Parcells som cheftræner. Han havde heller ikke nogen erfaring på forhånd, og hvis det går bare halvt så godt med McAdoo som træner, så har Giants fat i noget af det rigtige.
 Morten Kammersgaard, Giants skribent.

 

5)
Skærmbillede 2016-01-13 kl. 14.12.47.png
Fremragende spørgsmål! Lad mig starte med Kaepernick. Selvom det ikke ligner, at han er “manden” for 49ers, så vil jeg ikke udelukke, at han stadig spiller i San Francisco i 2016 sæsonen. Meget afhænger af Chip Kelly, og hvordan 49ers vurderer de mulige quarterbacks i draften. De fleste er enige om, at der ikke er nogle quarterbacks på Winstons eller Mariotas niveau, så spørgsmålet er om 49ers tør trykke på aftrækkeren. Argumentationen for at cutte ham er simpel. Hans kontrakt er alt for stor, hvilket også gør ham umulig at trade væk. Derfor skal de cutte ham, hvis de ikke vil beholde ham. Det vil spare dem ca. $7 millioner i år, men de er ikke i cap problemer, så de har ikke” brug” for at fritstille ham. Derfor kunne jeg godt se dem beholde ham et år mere, hvor han vil få chancen i training camp og ellers agere som en forsikring. Hvis han ryger, vil han formentlig mange af de samme bejlere som RGIII.

Mht. RGIII så er han færdig hos Redskins. Han bliver cuttet indenfor de næste par måneder, og så vil der formentlig være flere hold villige til at tage en chance. Du nævner selv to af de bedste bud, og begge hold bør gå aggresivt efter nogle quarterbacks. Om det så er at hente RGIII, tage en chance på en quarterback i draften eller trade sig til spiller som Mike Glennon i Tampa er svært at vide. Hvis ikke Rams eller Texans går efter ham, så der nok kun Eagles tilbage som potentielt starterjob derude, men hvis ingen af dem slår til, så er der højst sandsynligt hold som vil have ham som backup. Det kunne f.eks. være Bills eller Cowboys, som godt kunne bruge en kompetitiv backup.
– Teis Joranger, Steelers skribent og spørgsmålsansvarlig