Prøv NFL GamePass gratis
Forside Uncategorized Så er Chip Kelly i gang! Fyrer og hyrer

Så er Chip Kelly i gang! Fyrer og hyrer

0

Chip Kelly fik i Philadelphia ry for at agere med sit hold, som man gør i Madden på playstation. Dette betød masser af fyringer og trades, og nu er han også i gang for San Francisco 49’ers.

Ændringerne der er tale om hans 49’ers, er alle sket på trænersiden. For nogle dage siden kom det frem, at den gamle Patriots linebacker, Mike Vrabel, var i betragtning til jobbet som defensiv koordinator. Dengang var jobbet dog slet ikke ledigt, men det er det nu.

Prøv NFL GamePass gratis

Chip Kelly har nemlig fyret Eric Mangini, der har været ansat af 49’ers i 3 sæsoner. De første 2 sæsoner var han tight ends træner og offensiv konsulent under Jim Harbaugh, mens han sidste år blev forfremmet til defensiv koordinator. Mangini har også været head coach for New York Jets og Cleveland Browns, så det forventes at han nemt finder nyt job i ligaen.

På den offensive side af bolden, har Chip Kelly også foretaget sig noget. NFL Medias’ Ian Rapoport beretter nemlig, at Curtis Modkins er blevet tilbudt jobbet som offensiv koordinator. Hvis du ikke kender Modkins, er du bestemt ikke den eneste.

Modkins har siden januar 2013 været running backs træner og run-game koordinator for Detroit Lions. Ansættelsen er dog ikke bekræftet endnu.

Men ændringerne stopper dog ikke her. Chip Kelly skulle også have fundet en koordinator til special teams, denne skulle være Derius Swinton. Swinton var sidste år special teams assistens for Chicago Bears.