Der er udskiftning i trænerstaben i det nordlige Californien, og med Chip Kelly som ny cheftræner er han og ledelsen på kig efter en ny defensiv koordinator.

Chip Kelly er ikke ligefrem en mand, der er glad for at bevare status quo, og derfor kan Eric Mangini, der var defensiv koordinator sidste år under Jim Tomsula bestemt ikke være sikker på at få det job tilbage. Efter en længerevarende samtale med Mangini sidste uge, har Chip Kelly nemlig indkaldt den mangeårige Patriots linebacker Mike Vrabel til samtale om jobbet som defensiv koordinator.

Vrabel er har netop afsluttet sin anden sæson som linebacker træner for Houston Texans, og var en populær figur under sidste sæsons underholdende Hard Knocks, der fulgte texanerne under træningslejren op til sæsonstart.

Alligevel ville det være et lidt overraskende træk, hvis Vrabel blev ansat i så vigtig en position, da han kun to års trænererfaring i NFL, samt et par år som positionstræner hos collegeholdet Ohio State. Vrabel har dog været populær blandt fansene og i omklædningsrummet, så der er helt sikkert masser af tegn på, at den hurtige fremgang inden for trænerverden er fortjent.

Vrabel spillede 14 sæsoner i NFL, hovedparten i New England, hvor det også blev til tre super bowl triumfer med et forsvar, der også inkluderede Junior Seau og Tedy Bruschi.

49ers forsvaret var sidste sæson tydeligt mærket af den store spillerafgang inden sæsonen, og San Francisco havde et af ligaens fem dårligste forsvar målt på yards imod. Uanset om det bliver Magini, Vrabel eller en helt tredje er der altså masser af plads til forbedringer.

#49ers are interviewing Mike Vrabel for defensive coordinator job today, per sources. #Texans #OhioState

— Matt Miller (@nfldraftscout) January 19, 2016