Jared Allen skadet og ude

0

Carolina Panthers må søndag, mod Arizona Cardinals, undvære deres pass rusher, defensive end Jared Allen.

Det er en skade i foden der holder Allen ude, en skade han pådrog sig i søndagens sejr over Seattle Seahawks. Der var tvivl om skadens omfang hele ugen, og da han trænede med i begrænset omfang torsdag, håbede Panthers, at Allen ville blive klar. Fredag trænede han dog slet ikke med, og så valgte head coach Ron Rivera, at Allen sidder ude søndag.

Prøv NFL GamePass gratis

Jared Allen er den aktive spiller med flest sacks (136), men hans produktion er dalet noget de seneste par sæsoner. Allen står noteret for 2 sacks i denne sæson. De 136 sacks er i øvrigt 9. flest nogensinde i NFL.

Kony Ealy vil starte i stedet.