Washington Redskins blev fejlagtigt dømt for 12 mand på banen, da de spillede slutsspilskamp mod Green Bay Packers Packers, og det var en fejl, som endte med at blive dyr.
Situationen er 3. down og 4 yards to go, Packers har bolden og Redskins er i gang med at udskifte på forsvaret. Redskins spillerne skynder sig ud af banen, så holdet ikke bliver idømt en straf, men Packers når at stille op og snappe bolden, før Redskins spillerne kan nå ud af banen.
Redskins bliver dømt for 12 mand på banen, Packers får en ny første down og ender med at gå ned og score kampens første touchdown.
Redskins fører på dette tidspunkt 12-0 og har meget godt styr på tingene, men det touchdown får Packers i gang, og de scorer yderligere et touchdown og et field goal, inden Redskins igen kommer på tavlen.
Problemet er bare, at fejlen aldrig skulle være dømt. Redskins har efterfølgende spurgt NFLs dommerpanel om dommen, og de indrømmede, at fejlen aldrig skulle være dømt, fordi Packers tight end, Andrew Quarless, ikke nåede at stille korrekt op. Derfor skulle Packers i stedet være straffet med 5 yards og have en 3. down og 9 i stedet for en ny 1. down.
Det er selvfølgelig umuligt at spå om, hvad der potentielt ville ske, hvis IKKE Packers havde scoret på netop det drive. De endte trods alt med at vinde kampen med 35-18, så måske det ikke havde gjort den store forskel. Men det må stadig føles bittert for Redskins, der mistede masser af momentum.





