CJ Spiller og Seattle Seahawks var et match der holdt meget kort tid. Seahawks hentede Spiller ind d. 29. september, og her en måneds tid senere, er han fortid igen.

Fyringen kommer som et miks af dårligt spil og bedre alternativer. Spiller han således været spilbar i tre kampe, men har kun været i kamptruppen to gange (han var helt ude af truppen i søndagens uafgjorte kamp mod Cardinals). I de to kampe løb Spiller kun tre gange for 9 yards, mens han greb bolden fem gange for 43 yards og et touchdown. Det touchdown kom i sejren over New York Jets.

Udover Spiller har skuffet når han fik chancen, er runningback CJ Prosise blevet klar igen, efter han brækkede hånden. Prosise bringer samme styrke i kastespillet, så Spiller er blevet overflødig.

Det er aldrig sjovt at blive fyret midt i en sæson, men så er heldigt, at det ikke er første gang CJ Spiller prøver det. Han blev således fyret tidligere i denne sæson, da New Orleans hældte ham ud efter anden spillerunde.

CJ Spillers plads i Seattle er allerede fyldt ud, da Seahawks har hentet fullback Will Tukuafu ind igen. Tukuafu spillede kortvarigt for Seahawks tilbage i 2010 samt lidt i 2014.