Troy Aikman tror på, at hans tidligere klub henter enten Johnny Manziel eller Robert Griffin III ind som backup til Tony Romo

Snakken har efterhånden gået længe, og nu melder en af 90ernes største Cowboys-stjerner sig i koret: Cowboys henter en profil ind som backup til Tony Romo.

Troy Aikman fortalte følgende til SI.com:

“Jeg tror på, som jeg ser det, at enten Johnny Manziel eller Robert Griffin III bliver hentet til Dallas som reserve.”

Cowboys-ejeren Jerry Jones elsker at hive en kanin op ad hatten – og hvem ville passe bedre end college-helten fra Texas AM Johnny Manziel? Manziel hænger eftersigende i en tynd tråd hos Cleveland Browns, og en byttehandel med et draftvalg i de sene runder virker som en god handel for begge parter. 

Robert Griffin III tømte sit skab, da Redskins’ sæson sluttede. RG3s fremtid bliver ikke i Washington, men kunne absolut være en mulighed for divisions-rivalerne fra Dallas, der i den forgangne sæson oplede forfærdeligt quarterback-spil, da Tony Romo blev skadet.