Der er masser af dygtige forsvarsspillere uden kontrakt. Her er vores bud på de 10 bedste! 

Når Super Bowl er spillet ligger NFL halv-stille i en lille måned. Men pr. 1. marts sker der igen ting og sager, når dørene åbnes til spillerudsalg. 

Masser af spillere står uden kontrakt, og flere af dem er ganske attraktive. 

Her er vores rangering af de 10 bedste forsvarsspillere: 

1. Josh Norman, Carolina Panthers cornerback: Han har overtaget positionen som NFLs bedste cornerback og bliver måske Super Bowl mester. Perfekt timing lige inden han rammer det frie marked. 

2. Muhammad Wilkerson, New York Jets defensive end: På en stærk Jets-linje er han ankeret. Wilkerson er den bedste D-lineman i Jets, og blandt de allerbedste i NFL. Ikke umuligt han bliver franchiset! 

3. Von Miller, Denver Broncos linebacker: Vandt Defensive Rookie of the Year i 2011 og har siden været blandt de bedste forsvarsspillere i ligaen. Mon ikke John Elway beholder ham i Denver!

4. Eric Weddle, San Diego Chargers safety: En hardhitter, der er solid imod både løb og kast og som fik en dum afsked med Chargers. Han er kun 30 og har minimum 3 gode år i sig endnu. Han er guld!  

5. Eric Berry, Kansas City Chiefs safety: Han har netop vundet Comeback Player of The Year og virkede endnu bedre efter han først besejrede kræft og dernæst vandt 11 kampe i træk sammen med Chiefs.

6. Janoris Jenkins, St. Louis Rams cornerback: Er blevet bedre og bedre år for år, og er den bedste cornerback på det frie marked efter Norman. Faresignal: Har måske nydt godt af at spille for Rams!  

7. Malik Jackson, Broncos defensive tackle: Han er kun 25 og en force indvendigt for Beoncos. Læg mærke til ham i søndagens kamp mod Patriots. Han har nr. 97 og han er vild! 

8. Bruce Irvin, Seattle Seahawks linebacker: Irvin er ikke den mest omtalte spiller på Seahawks forsvar, men han er uhyggelig. Hurtig, adræt, sikker tackler og med en ondskab, der smitter! 

9. Olivier Vernon, Dolphins defensive end: Med Cameron Wake skadet viste Vernon igen og igen, at han selv er en force. Med Suh og Wake på kæmpe-kontrakter, forlader Vernon med garanti Miami!   

10. Jason Pierre-Paul, New York Giants defensive end: Hmmm… han mangler to en halv finger på den ene hånd, men han var stadig brutal da han kom tilbage. 5 øl til savværket…   

Se her hvilke 10 angrebsspillere, der kan forstærke dit hold.