
Træningskampen mellem New Orleans Saints og Jacksonville Jaguars var knap fløjtet af, før holdene indgik en opsigtsvækkende handel.
I den forgangne spillerunde af preseason mødtes Saints og Jaguars i en træningskamp i New Orleans. Træningskampen sluttede uafgjort (17-17) og holdene var efterfølgende ikke færdige med at dele i porten.
Kort efter træningskampen blev det offentliggjort, at Jaguars afsætter sin offensive linjespiller Luke Fortner til Saints, der omvendt sender sin defensive tackle Khalen Saunders til Jacksonville.
Det er sjældent, at to hold bytter linjespillere efter en træningskamp, hvor de endda har stået over for hinanden i skyttegravene.
Jacksonville Jaguars valgte oprindeligt Fortner i tredje runde af 2022-draften. Den nu 27-årige spiller startede alle kampe i løbet af sine to første år som professionel, men i den seneste sæson blev han slået af.
Khalen Saunders skiftede til New Orleans forud for 2023-sæsonen, efter at han tilbragte sine første fire år i NFL hos Kansas City Chiefs, hvor han var med til at vinde to Super Bowl-titler. I de seneste to sæsoner har Saunders startet 27 kampe for Saints, hvori han leverede 100 tacklinger og to sacks.
Husk at du kan se alle kampe fra NFL med NFL GamePass. Hvis du tegner dit abonnement via dette link, så støtter du ovenikøbet Gul Klud.








