Årets positive overraskelse Washington Commanders overrasker nu også udenfor banen ved at hente stærk cornerback for tre draft picks.
Mens fokus i hovedstaden ligger på den transfer, der kommer til at foregå i det hvide hus indenfor det næste døgn, så har det lokale NFL-hold hentet cornerback Marshon Lattimore hos Saints.
Sidstnævnte har lige fyret deres træner Dennis Allen, og nu sælger de ud af arvesølvet. Både for at opruste i draften til næste år, men også for at slippe ud af den gordiske knude de har skabt for sig selv med et presset lønloft.
Saints modtager tre draft picks for den tidligere All Pro cornerback. De får et tredje-, fjerde- og sjette-runde pick fra Commanders, og sender et femte-runde pick den anden vej.
Det er en kæmpe opgradering af kasteforsvaret hos Commanders, der har været en svaghed på et mandskab, der meget overraskende fører NFC East og ligger til en slutspilsplads.
Den 28-årige Lattimore blev draftet af Saints i første runde med pick 11 i 2017. Han blev kåret til Årets Defensive Rookie og er siden blev valgt til fire Pro Bowls i sine syv sæsoner.
han har lavet 15 interceptions og scoret to touchdowns i karrieren indtil videre.