Houston Texans åbnede torsdagens thanksgivingkampe med en sikker sejr over Detroit Lions.

Superstar defensive end JJ Watt scorede på en interception og så scorede receiver Will Fuller to touchdowns, da Texans vandt med 41-25 over Lions.

Og på Thanksgiving kunne de passende sige tak til Lions. Eller tak, tak, tak, tak – for Lions gav bolden til Texans fire gange i kampen, herunder tre gange indenfor otte plays i første halvleg.

I anden halvleg hev Texans dog lidt magi op af posen, da Deshaun Watson fandt Will Fuller på dette lækre touchdown.