AFC South-mandskabet har trimmet deres trup ned til 53 spillere, og i den proces er flere interessante navne blevet fritstillet.

Mest iøjnefaldende er wide receiveren Justin Hunter, som aldrig har formået at slå igennem hos Titans. Det tidligere andetrundevalg i 2013 draften formåede blot at gribe 68 bolde for 1.116 yards og otte touchdowns i hans tid hos Tennessee.

Også andetrundevalget i 2014 draften er blevet fritstillet. Her er der tale om running back Bishop Sankey, som efter ankomsten af DeMarco Murray og Derrick Henry var langt fra spilletid. Sankey nåede at løbe bolden 199 gange til 762 yards og tre touchdowns i hans tid hos Titans.

Derudover må der ligge en forbandelse over Titans’ valg i anden runde, som ikke lover godt for Kevin Dodd, Derrick Henry og Austin Johnson som de valgte i den pågældende runde i årets draft. Sidste år valgte Titans nemlig Dorial Green-Beckham i anden runde. Han er siden blevet tradet til Philadelphia Eagles.

Udover Sankey og Hunter, så har Titans også fritstillet den tidligere startende tackle Jeremiah Poutasi og special team manden Dexter McCluster af nævneværdige navne.