Robert Saleh får ny chance som cheftræner

0

San Francisco 49ers’ defensive koordinator Robert Saleh er blevet udnævnt som ny cheftræner for Tennessee Titans.

Tennessee Titans har præsenteret Robert Saleh som deres nye cheftræner. Længden af kontrakten er endnu ikke kendt.

Det er anden gang, at Robert Saleh skal prøve kræfter med cheftrænergerningen. Saleh har tidligere været ansat som cheftræner for New York Jets fra 2021 og indtil, at han blev fyret midtvejs gennem 2024-sæsonen.

Her førte Robert Saleh Jets frem til 20 sejre i 56 kampe, og Jets kvalificerede sig ikke til slutspillet én eneste gang i de tre hele sæsoner, som Saleh fik.

Robert Saleh har à flere omgange udmærket sig som defensiv koordinator for San Francisco 49ers. Saleh vendte tilbage til San Francisco forud for 2025-sæsonen, hvor han har holdt 49ers’ forsvar konkurrencedygtigt, selvom de har været plaget af skader.

Til trods for at 49ers mistede bl.a. Nick Bosa og Fred Warner i begyndelsen af sæsonen, så tillod forsvaret 13. færrest point (21,8 pr. kamp) i NFL. Kyle Shanahan blev også spurgt ind til risikoen for at miste Saleh efter slutspilssejren over Philadelphia Eagles:

– Saleh er alligevel så dygtig, at han bør være cheftræner i NFL. Jeg ved godt, at det er et spørgsmål om tid, før han bliver cheftræner igen, udtalte Kyle Shanahan.

I Tennessee overtager Robert Saleh roret, efter at Brian Callahan bliver fyret tilbage i oktober måned. Saleh bliver den 20. cheftræner i Titans’ historie, og den sjette siden, at holdet rykkede til Nashville fra Houston.

Tennessee Titans har ikke kvalificeret sig til slutspillet siden 2021-sæsonen, og har ikke været i Super Bowl siden deres hjerteskærende nederlag til det daværende St. Louis Rams i 1999-sæsonen.

Næste skridt for Robert Saleh bliver at finde en offensiv koordinator, der kan hjælpe med at forløse Cam Wards potentiale. Derudover skal Saleh arbejde benhårdt med forsvaret, som tillod femteflest point i NFL i 2025-sæsonen.