Med et par overraskelser blev slutspillet skudt i gang med et brag af en wild card-weekend. Fire af Gul Kluds skribenter giver her en tanke til de otte hold i aktion.
Houston Texans – Buffalo Bills (22-19)
Texans: Deshaun Watson overvandt egne fejl
Texans’ quarterback blev dagens helt med et helt utroligt spil i overtid, hvor han på magisk vis undgik at blive sacket af både linebacker Matt Milano og safety Siran Neal for derefter at ramme runningback Taiwan Jones for 34 yards og sætte Texans i position til at sparke det kampvindede field goal.
Før han reddede dagen, bar Watson dog et stort ansvar for, at Texans var bagud 16-0 indtil slutningen af tredje quarter. Watson holdt på bolden meget længe (hele 3.65 sekunder per forsøg), og det gav Bills defensive linje mulighed for at presse ham og smide ham i jorden hele syv gange i kampen – det højeste antal sacks Watson har taget hele sæsonen.
Med en improviserende quarterback, der holder længe på bolden, som Deshaun Watson, må man tage det sure med det søde. Når han lykkedes, kan han skabe store, eksplosive ‘wow-spil’. Og når det går galt, og modstanderen får pres på ham, sætter han holdet i umådeligt svære situationer. Mod Bills opvejede det gode det dårlige, og Watson gemte endnu engang det bedste til sidst – Texans har nu 15 comeback-sejre de sidste to sæsoner, flest af alle i NFL.
Bills: Forsvaret knækkede sammen til sidst
Jeg fritager på ingen måde Josh Allen, der gik helt kold sidst i kampen og lavede flere graverende mentale fejl. Men Bills’ forsvar havde flere chancer for at dræbe Texans’ comeback sidst i kampen. Den defensive linje terroriserede Watson i starten af kampen, men gav ham alt for lang tid til at kaste bolden under Texans’ comeback. Og efter cornerback Tre’Davious White havde holdt Watkins bedste våben, wide receiver DeAndre Hopkins, fra fadet i hele første halvleg, dominerede Hopkins cornerbacken resten af kampen og greb fire ud af fire mulige bolde for 71 yards med White i opdækningen.
Det defensive nedbrud var mest fatalt på Texans’ sidste drive, hvor Houston havde en tredje down og 18 på egen 19-yard linje. I stedet for at fremtvinge et punt, lod Bills Deshaun Watson finde en pinligt fri Duke Johnson og konvertere til en ny førstedown. Tre snaps senere lavede Watson sit famøse Houdini-spil, hvorefter kicker Ka’imi Fairbairn sparkede Bills ud af slutspillet. Fejl koster dyrt i NFL, og ingen steder mere end i slutspillet.
– Nikolaj Sattrup
New England Patriots – Tennessee Titans (13-20)
Patriots: Belichick stolede ikke på angrebet
New England havde chancerne for at slå Tennessee, men de greb dem ikke. Forsvaret gjorde ellers sit ved at holde gæsterne til to touchdowns i kampen (de sidste seks point kom via Logan Ryans pick-six i slutsekunderne) og uden point i anden halvleg. Men Tom Brady og co. kunne ikke leve op til det clutch-gén, der ellers har kendetegnet Patriots-offensiven de seneste 20 år. Det har været helt tydeligt i denne sæson, at angrebet måske har det ringeste i hele Belichicks tid i klubben, og det viste cheftræneren, da han flere gange besluttede at punte frem for at gå efter en på papiret overkommelig første down. Det tydeligste eksempel var med små fire minutter igen, da Patriots bagud 13-14 med lidt over tre minutter igen nærmere sig Titans’ banehalvdel og havde en 4th & 3. Med så lidt tid tilbage og med sæsonen på højkant, var det oplagt at gå efter en første down, for ville man få bolden tilbage efter et punt? Men Belichick havde set nok til sit dårlige angreb og valgte at sende bolden i hænderne på gæsterne i håbet om endnu et stop fra sit stærke forsvar. Tennessee skaffede to første downs og afgjorde kampen. Det var næsten chokerende at se så lidt tillid fra Belichick til angrebet. Jeg kan ikke klandre trænerlegenden for alvor, men det var meget bemærkelsesmæssigt. For Patriots’ skyld håber jeg, at angrebet får mulighed for oprejsning med Brady i spidsen.
Titans: Vrabel gav Belichick hans egen medicin
“That’s f****** bull****” lød det fra en åbenlyst frustreret Bill Belichick 5.28 tilbage af kampen, da Titans-cheftræner Mike Vrabel brugte Patriots-trænerens egen genistreg imod ham. Et trick, som Belichick brugte til at tage en masse tid af uret i en storsejr over Jets tidligere på sæsonen. Scenariet er sådan, at når et hold står klar til at punte i fjerde quarter med et “running clock”, og der er over fem minutter tilbage, så kan det hold bevidst begå penalties og trække ekstra tid af klokken. ‘Down-uret’ bliver efter hver straf sat til 25 sekunder, og tiden vil blive ved med at løbe. Det kan et hold blive ved med at gøre, indtil der er under fem minutter tilbage. Titans gjorde brug af tricket ved at begå et par penalties (1x ‘delay of game’ og 1x ‘false start’), og dermed trak gæsterne over to minutter af klokken. Dyrebar tid, som New England virkeligt godt kunne have brugt i slutfasen. Mike Vrabel fortjener en pris for at snyde sin tidligere cheftræner. Du kan se den vilde situation lige her.
– Alexander Paaske
New Orleans Saints – Minnesota Vikings (20-26)
Saints: Der kom igen fra lidt fra de supplerende våben på angrebet
Der var mange ting, der gik galt for favoritterne New Orleans Saints i nederlaget mod Vikings. Man kunne snakke om de mange missede tacklinger, Alvin Kamaras lunkne præstation og forsvarets manglende fornemmelse for Vikings’ nøglekoncepter. Jeg vender dog tilbage til en gammel traver, der er et problem, som igen og igen dukker op for Saints. Når Michael Thomas ikke brænder det hele af, hvem skal det så komme fra? Jo, Alvin Kamara er der, og Jared Cook har været en fin tilføjelse, men angrebet har simpelthen for få strenge at spille på, når man ser på receiver-gruppen. Tre’Quan Smith, som var et tredjerundevalg i 2018, har ikke udviklet sig som håbet og spiller kun en perifer rolle. 34-årige Ted Ginn Jr. er på ingen måde en pålidelig mand, når det bliver lidt svært at flytte kæderne. Derfor var Saints efterladt med quarterback-alt-mulig-manden Taysom Hill og rookie return-specialisten Deonte Harris til at levere de store spil i kampen. De stod for et par enkelte, men Saints skal finde mere at skyde med på receiver til 2020-sæsonen. Der er for stort et pres på Michael Thomas.
Vikings: Dominerende kamp fra Vikings’ defensive linje
New Orleans Saints har en af ligaens bedste offensive linjer, så derfor er det ekstra imponerende, hvordan Vikings’ defensive linje dominerede alt oppe foran. Saints kunne på ingen måde løbe bolden mod store Linval Josep i midten eller mod de atletiske linebackere Eric Kendricks og Anthony Barr udvendigt. Derudover viste Everson Griffen og Danielle Hunter deres klasse som pass rushere og fik pres på Brees i mange afgørende situationer. Det var ikke sådan, at Brees konstant var under pres, men evnen til at træde i karakter i afgørende momenter var afgørende fra Hunter og Griffens side. Især Hunter imponerede mod ligaens måske bedste højre tackle Ryan Ramczyk. En titanernes kamp, som i sidste ende gik Hunters vej. Derudover viste Zimmer taktisk snilde ved at flytte primært Griffen indvendigt i afgørende rush situationer, så han kunne få et favorabelt matchup mod den tvivlsomme guard Andrus Peat. Strålende kamp af trænerstaben og den defensive linje.
– Teis Joranger
Philadelphia Eagles – Seattle Seahawks (7-19)
Eagles: Angrebet kunne ikke præstere, da det gjaldt
Det var et hårdt nederlag for Philadelphia, der på hjemmebane tidligt mistede Carson Wentz til en hjernerystelse og tabte 19-7 til et meget ustabilt Seahawks-hold. Trods det var 40-årige Josh McCown, der spillede i sin første slutspilskamp nogensinde, havde angrebet chancer nok til at sikre hjemmeholdet sejren. Doug Pederson kaldte en flot kamp, hvor offensiven udnyttede alle Seattles forsvarsmæssige svagheder, de korte kast til runningbacks og opdækning af tight ends midt i banen. Det var ikke eksplosivt, men det var flot spil, omstændighederne taget i betragtning. Desværre for Philly-fans slog holdet dog ikke til, da det virkelig betød noget. Holdet konverterede blot 3 af 11 tredje down (27%) og gik 0 for 2 på fjerde down. Eagles var inden for banens sidste 30 yards fem gange, men scorede blot tre field goals i opgøret. Seattles forsvar fortjener noget kredit for den statistik, holdet endte flere af situationer med at tackle Eagles-spillere inden de kom tilbage til line of scrimmage, men hjemmeholdet begik flere store fejl i disse kritiske situationer. McCown tog flere dårlige sacks, fumblede et knap (han fik selv fat i bolden) og Miles Sanders greb ikke en let bold, der ville have givet første down. Philadelphia kunne bestemt have snuppet en sejr i opgøret, hvis de havde været mere effektive.
Seahawks: Russell Wilson og Seahawks udnyttede mandsopdækning kampen igennem
Seattle havde en typisk Seahawks-kamp, hvor de til tider lignede et rigtigt godt hold, men ofte var det en slatten omgang. Eagles’ defensive linje fik godt og grundigt overmandet Seattles skadesramte offensive linje og lukkede totalt ned for løbespillet. Seattles runningbacks løb 17 gange for sølle 19 yards, og så måtte Russell Wilson og kasteangrebet tage ansvaret. Det gjorde de så også, quarterbacken og holdets receivere udnyttede Eagles’ største svaghed, deres cornerbacks er simpelthen ikke gode nok i mandsopdækning. DK Metcalf havde en fremragende dag, hvor han greb syv bolde for 160 yards og et touchdown, mens Tyler Lockett greb fire bolde for 62 yards, og selv David Moore ville være med, andetårsspilleren greb begge sine bolde for 57 yards i direkte mand-til-mand dueller.
– Jacob Graversen
