Tampa Bay Buccaneers er i playoffs for første gang i 13 år efter storsejr over Detroit Lions.

Det krævede en 43-årig quarterback for at Buccaneers endelig igen kan kalde sig et playoff-hold. Og faktisk spillede Tom Brady kun én halvleg, så var sejren over Lions på plads.

Fem angrebsserier, fem touchdowns. Det var det offensive output i de første to quarters, hvor Tom Brady fuldstændig pillede Lions forsvar fra hinanden.

Han ramte på 22 af 27 kast for 348 yards og 4 touchdowns, hvilket gav Bucs en 34-0 føring ved pausen. Brady kom ikke på banen i anden halvleg.

Kampen sluttede 47-7, hvor backup quarterback også kastede to touchdowns, mens Jamal Agnew stod for Lions touchdown på et 74 yard punt return.

Med sejren har Buccaneers vundet 10 kampe og er nu sikret en wild card plads i slutspillet.

Læs også: Sådan ser slutspillet ud lige nu

Se Bradys vilde dag her: