Sæsonens måske største kamp, New England Patriots mod Tampa Bay Buccaneers – Tom Bradys retur til New England – står for døren. Det store opgør risikerer dog miste en af sine andre historier, Rob Gronkowskis gensyn med Foxborough. Han er nemlig tvivlsom med skade.

Selvfølgelig fylder narrativet om Bradys hjemkomst til Foxborough og gensyn med Bill Belichick enormt meget. Men det er også stort, at Gronk, en af historiens bedste Tight Ends, der i New England vandt tre Super Bowls, også vender tilbage. For alt andet end Patriots’ vinderchancer, vil Gronks fravær ærgerligt.

Den 32-årige Gronk pådrog sig i sidste uges nederlag til Los Angeles Rams en ribbenskade. Denne kan ende med at spolere hans retur til New England. Han er markeret ‘doubtful’ forud for opgøret, hvilket betyder, han har 25% chance for at spille.

Gronk har med fire touchdowns fået en flyvende start på 2021-sæsonen. Tampa Bay vil derfor være foruden et af deres mest produktive kastemål, skulle han ende med at være inaktiv.

Der har været aldeles kold luft mellem Brady og Belichick siden brudet. Desuden har der længe været tale om, hvor meget andel i deres fælles bedrifter, parterne har haft. Man kan således ikke overvurdere en sejrs sentimentale og symbolske værdi for begge parter.

Om det bliver med Gronks deltagelse eller ej, møder Tom Brady og Tampa Bay Buccaneers og Bill mod Belichick og New England Patriots i ugens Sunday Night Football-opgør, der begynder 02:20 natten til mandag dansk tid.