Den store cutdowndag har krævet sine ofre rundt omkring i ligaen, det har også resulteret i et farvel til et par profiler fra Hard Knocks.

Det drejer som om linebacker Riley “Joe Dirt” Bullough og running back Jeremy McNichols, der begge har mistet deres job i Tampa. Begge har været prominente figurer i dette års Hard Knocks, en dokumentarserie fra HBO, der følger et NFL-mandskab gennem training camp. Den populære serie skaber hvert år et glimrende billede af, hvor svært det er at komme med blandt de 53 spillere på holdkortet. I denne omgang blev det ikke til en lykkelig slutning for McNichols og Bullough.


McNichols var det mest prominente navn af de to. Runningbacken blev valgt i femte runde af dette års draft, efter at have leveret en flot karriere for collegeholdet Boise State. Det var dog ikke nok til at komme på holdet i Tampa. Buccaneers må undværre runningback Doug Martin de første uge af sæsonen pga. en karantæne, men alligevel var der ikke plads til McNichols. Har man fulgt med i Hard Knocks, ved man, at den unge spiller har haft svært ved at blokere og finde hullerne i løbespillet. Det er lig med en fyreseddel på et ungt, talentfuld hold som Tampa Bay.
*** Se alle episoder af Hard Knocks med NFL Gamepass
Et farvel er det også blevet til den udraftede linebacker, Riley Bullough. Den 23-årige linebacker leverede også en flot collegekarriere i sin fire år for Michigan State. Linebackeren viste fremragende lederegenskaber og gode instinkter, men han var ikke stor eller atletisk nok til at komme på holdet. Det kommenterede holdets defensive koordinator, Mike Smith, også på i denne sæsons episode fire. Det var dermed forventet, at han ikke ville klare cuttet.